Hyggeligt sommerhus med store panoramavinduer og smuk udsigt til fyret
Hus-ID: LN1981Klassisk sommerhuscharme og moderne design går hånd i hånd på Draget 1 i Lønstrup. Dette kønne træhus er nemlig blevet istandsat på særdeles vellykket vis i 2024, hvilket blandt andet køkkenet og badeværelset vidner om. Naturomgivelserne ligner selvfølgelig sig selv, og det er heldigt, for fra både stuen og terrassen har du den smukkeste udsigt til Rubjerg Knude Fyr.
Velkommen indenfor
Det sortmalede træsommerhus har bevaret mange klassiske stiltræk inden døre, og ikke mindst de rustikke trælister på vægge og lofter er med til at skabe den helt rette fornemmelse i rummene: Her får du formfuldendte rammer til at slappe af og holde ferie! Efter moderniseringen er der samtidig noget elegant over stuen, hvilket blandt andet skyldes det åbne køkken og den flotte indbygningspejs – og så selvfølgelig også de store vinduer, der inviterer solen og naturen indenfor. Det lækre rainshower i badeværelsets bruseniche kan forvandle dit morgenbad til en wellness-oplevelse, og når det er sengetid, har du og dine kære tre komfortable soveværelser at fordele jer på. En hems er der også inden døre, og med TV og PlayStation fungerer den som en perfekt hyggekrog til familiens børn og unge.
Nyd livet udenfor
I forlængelse af stuen ligger en delvist overdækket terrasse, og det er den oplagte opholdsplads, hvis du vil nyde udsigten til Rubjerg Knude Fyr, mens du slikker sol og lytter til fuglesang. Mellem huset og tilbygningen venter der også en læfyldt solkrog, og der er også en bænk, hvis du til en afveksling vil sidde med tæerne i græsset og være lidt tættere på naturgrundens bevoksning. Om aftenen er der mulighed for at grille, så uanset om du er til bøffer, fisk eller majskolber, kan du glæde dig til at dække op under åben himmel og lade duften sprede sig.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger i et hyggeligt og fredfyldt område tæt på Lønstrup Klint, så hvis du vil ud for at beundre panoramaudsigten over Vestehavet og kyststrækningen, tager gåturen kun et par minutter. Hvis du vil ud på en længere travetur, kan du vandre hele vejen til Rubjerg Knude, og turen kan selvfølgelig også gå ind til Lønstrup by, hvis du er i humør til at drikke kaffe på en café eller besøge hele rækken af gallerier og butikker med kunsthåndværk. Restauranter er der også flere af – inklusiv Villa Vest, der blev belønnet med en michelinstjerne i 2023.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Lønstrup. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.