Lyst og charmerende feriehus med havudsigt og skøn atmosfære
Hus-ID: LK1396Romantisk og velholdt sommerhus med gode terrasser og fantastisk udsigt
Lille og hyggeligt hus med plads til nærvær i flotte omgivelser
Indretning
Hjertet af det 68 m2 charmerende hus, er det åbne køkken-alrum; Her kan hyggen hurtigt sprede sig, enten ved hjælp af brændeovnen på en regnvejrsdag, eller fra de store vinduespartier som virkelig lukker det fantastiske nordjyske lys ind og skaber en skøn stemning. Køkkenet er moderne med gode hårde-hvidevarer og overalt er her lyst og venligt. Fra stuen er der to udgange til de gode terrassearealer, hvorfra udsigten er fantastisk. Der er mulighed for både at benytte sig af en dobbeltseng, enkeltsenge eller en køjeseng, som de tre værelser tilbyder og huset er derfor godt egnet til både familier og par som ønsker at tilbringe noget kvalitetstid sammen.
Udendørs
Huset er beliggende på en pragtfuld klitgrund kun ca. 100 meter fra stranden og med en forrygende udsigt over området og havet. Terrassen snor sig om hele husets vestlige side og der er gode muligheder for at nyde sommerens sol og varme samt de fantastiske omgivelser og natur. Den overdækkede terrasse er afskærmet mod vest og dermed perfekt til grillhygge med familien på de lune sommeraftener med havets brusen i baggrunden. Her er naturligvis også havemøbler, liggestole og grill til rådighed.
Beliggenhed
Nr. Lyngby ligger mellem Løkken og Lønstrup, som byder på et hav af kunstnerværksteder og hyggelige caféer og restauranter, og sommeren over summer byerne af liv og glade feriegæster. Stranden ved Nr. Lyngby har det fineste sand og Nr. Lyngby er også kendt for sine stejle skrænter, som visse steder er op til 40 meter høje, et meget fascinerende skue. Et par kilometer nord for sommerhuset kan man bestige den store og vandrende sandklit Rubjerg Knude med fyret på toppen, og herfra har man en fantastisk udsigt over Jammerbugtens kystlinje.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).