Smagfuldt indrettet sommerhus i Lønstrup

Hus-ID: LN1468
Havtornvej 9, Lønstrup Strand og By
6 gæster
4 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

Lyst og rummeligt sommerhus med spabad og stor na­tur­grund

I har godt med plads både inde og ude, når du og dine kære holder ferie i dette dejlige træsommerhus på Hav­torn­vej 9 i Lønstrup. Huset er ikke bare rummeligt, men er samtidig fuld af mange dejlige detaljer, inklusiv en brændeovn i stuen og et spabad på det ene badeværelse – og ude kan I glæde jer til at indtage de solrige terrasser og lade leg og boldspil udfolde sig på græsplænen.

Velkommen indenfor

Som­mer­hu­set har en mere rummelig og fleksibel planløsning end de fleste seks­per­so­ners huse, for der er nemlig fire soveværelser inden døre plus ekstra sen­ge­plad­ser i annekset. Så hvis familiens teenager gerne vil sove for sig selv, kan værel­ses­for­de­lin­gen altså sagtens gå op. Det er også rart, at der er to badeværelser i huset, og så er det ene endda udstyret med et spabad, hvis du vil forkæle dig selv med en time eller to med tilbagelænet wellness. Er du vild med at lave mad, kan du glæde dig til at gå i gang med at kokkerere i husets ve­lud­sty­re­de og åbne køkken. Vil børnene hjælpe til, kan I nemt være flere om at bage boller eller lave lasagne, og når maden kommer ud af ovnen, er det skønt at samles rundt om spi­se­bor­det nær brændeovnen og med udsigt til den grønne have.

Nyd livet udenfor

Om sommeren kan måltiderne selvfølgelig også oplagt nydes ude i det fri på de dejlige terrasser, der breder sig rundt om huset. Uanset tids­punk­tet af dagen er der gode chancer for at finde en solrig op­holds­plads med læ, og hvis du hellere vil have skygge, kan du sætte dig ind under overdækningen eller slå pa­ra­sol­len op. Græsplænen på husets store grund kan bruges til både fangeleg og boldspil, hvis du vil aktivere ungerne eller hunden og hvis de kan un­der­hol­de sig selv, kan du tage en vel­fortjent pause, hælde endnu en kop kaffe op og læne dig tilbage i ha­ve­sto­len.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser

Som­mer­hu­set ligger på en lukket vej i et af Lønstrups hyggelige og rolige ferieområder. De smukke na­tu­rom­gi­vel­ser tiltrækker ikke bare turister, men også et varieret dyreliv, og hvis harer eller rådyr ikke kommer helt ind på grunden, vil du muligvis se dem trippe forbi, når du går ned mod kysten ved Ha­re­ren­den eller bevæger dig i retningen af Lønstrup Klint. Alt efter vejret kan du bade i Ve­ster­ha­vet, fiske fra høfderne eller blot beundre udsigten over Ve­ster­ha­vet fra Lønstrup Strand – og uanset årstiden kan du se frem til nogle hyggelige stunder i kystbyens char­me­ren­de midte, der byder på mange fine gallerier, gode spi­se­ste­der og butikker med kunsthåndværk.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Lønstrup. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.


Andre faciliteter

6 voksne
1 stk husdyr
119 m² hus
Bygget i 1972
Renoveret i 2009
Op­va­ske­ma­ski­ne
Va­ske­ma­ski­ne

Rum

Anneks
Ba­de­væ­rel­se : 2
Bryggers
Køkken
Soverum : 4

Afstande

820 m til re­stau­rant
4,0 km til golfbane

Regler

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Lønstrup

Feriepartner Lønstrup

Lønstrup er en lille gemt perle på den yderste vestkyst med den smukkeste natur, den spektakulære Lønstrup Klint, Danmarks største koncentration af kunsthåndværkere, og ikke mindst det ikoniske Rubjerg Knude Fyr. I den hyggelige hovedgade, i det gamle fiskerleje midt i Lønstrup, finder du Feriepartners kontor. Vi er lokale, og kan guide dig til de allerbedste ferieoplevelser – og de små hemmelige steder.

Feriepartner Lønstrup

Lignende sommerhuse