Hyggeligt sommerhus med solrige terrasser og ud­sigts­bænk på na­tur­grun­den

Hus-ID: LN1889
Søslangevej 31, Nørlev Strand
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

Hyggeligt sommerhus med solrige terrasser og udsigtsbænk på na­tur­grun­den

Na­tu­rom­gi­vel­ser­ne er utroligt skønne her ved Nørlev Strand, hvor dette gode sommerhus ligger. I kan roligt glæde jer til at sidde på klit­grun­dens udsigtsbænk og skue ud over det smukke landskab – når I altså ikke hygger jer inden døre nær brændeovnen eller nyder livet i Ve­ster­ha­vets vandkant.

In­dret­ning
Som­mer­hu­set måler 64 m2 og har med tre soveværelser og et badeværelse en fornuftig planløsning til seks personer. Op­holds­af­de­lin­gen består af stue og køkken i åben for­bin­del­se, så det er det oplagte sam­lings­punkt, hvor I kan lave lækker mad, hygge jer omkring spi­se­bor­det, løse krydsogtværser i sofaen og meget mere. Som­mer­hu­set har beholdt sit originale udseende fra 1980’erne, så der er loft til kip og umalede trælister på væggene, og sammen med brændeovnen og andre hyg­ge­de­tal­jer bidrager det til den rare atmosfære. Det betyder selvfølgelig også noget, at I kan kigge ud på hy­ben­bu­ske og det åbne klit­land­skab gennem vinduerne – sådan et syn er nemlig lige til at komme i fe­ri­estem­ning af!

Udendørs
På den 2500 m2 store klitgrund kommer grill, sol­bad­ning og andre af­slap­nings­stun­der til at foregå i fredelige og naturskønne om­gi­vel­ser. Der er masser af dyrevildt i området, så måske ser I rådyr eller en fasan passere forbi, mens I sidder og nyder ferietilværelsen. Der er flere ter­ras­se­områder ved som­mer­hu­set, og det ene er delvist overdækket. Selvom det er rart at sidde her, kan det nu også anbefales at skifte lig­ge­sto­len ud med klit­grun­dens stenbænk, for her har I flot udsigt over klitterne og kig til Ve­ster­ha­vet.

Be­lig­gen­hed
Med så attraktiv en be­lig­gen­hed behøver I ikke at forlade matriklen for at få en skøn na­tu­ro­p­le­vel­se. Får I alligevel lyst til at komme på tur, kan I begive jer af sted til fods til den dejlige Nørlev Strand, der ligger omtrent 400 meter væk. I har også gåafstand til Skal­lerups græsklædte ind­land­s­klit­ter, som er et særpræget landskab med sjældne plan­tear­ter og en afmærket van­dre­ru­te. Hvis I surfer eller har lyst til is eller cafékaffe efter badeturen, skal I lægge vejen forbi HAVS, der ligger nær stranden, og lægger vejret op til indendørs ak­ti­vi­te­ter, ligger som­mer­hu­set tæt på Skallerup Seaside Resort.

GRATIS! Udlån af trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Fe­ri­e­part­ner-bureau).




Andre faciliteter

6 voksne
2 stk husdyr
64 m² hus
Bygget i 1984
Udsigt over landskab
Op­va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Skur / Udhus
Soverum : 3
Stue

Afstande

2,7 km til re­stau­rant
5,8 km til golfbane

Regler

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

For­sik­ring inklusiv

Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Lønstrup

Feriepartner Lønstrup

Lønstrup er en lille gemt perle på den yderste vestkyst med den smukkeste natur, den spektakulære Lønstrup Klint, Danmarks største koncentration af kunsthåndværkere, og ikke mindst det ikoniske Rubjerg Knude Fyr. I den hyggelige hovedgade, i det gamle fiskerleje midt i Lønstrup, finder du Feriepartners kontor. Vi er lokale, og kan guide dig til de allerbedste ferieoplevelser – og de små hemmelige steder.

Feriepartner Lønstrup

Lignende sommerhuse