Ferie på Ladegården for 18 personer tilhørende Tranekær Slot på Langeland
Hus-ID: MS67383Indendørs
Oplev Tranekær Slot på nærmeste hold. Ladegården er et ældre hus med brugsspor og er indrettet som feriebolig til 18 personer. Huset er i 2 plan og indeholder i stueetagen en pejsestue med åben pejs og udgang til en stor have og terrasse, en spisestue, et stort separat køkken, 1 soverum samt badeværelse. På 1 salen befinder sig yderligere 8 soverum samt 2 badeværelser. Flere steder er der bibeholdt de originale tæpper og elementer fra starten af 1900-tallet.
Til kurser og møder kan der lejes lokaler på selve slottet, og slottes riddersal kan ligeledes lejes til firma arrangement.
Udendørs
Med et ophold på Ladegården, er man kun et stenkast fra slottet, hvor man kan opleve slotsparken med de mange naturkunststykker og de smukke omkringliggende naturområder.
Beliggenhed
Tranekær ligger på det nordlige Langeland i naturskønne og fredelige omgivelser. Byen er en af Langelands smukkest, med velbevarede bindingsværkshuse og gamle historiske bygninger. Tranekær Slot ligger midt i Tranekær omgivet af den flotte slotspark, som er åben for turister. Slottets gamle herskabsstald er i dag indrettet som restaurant. Her kan du nyde veltilberedt mad med inspiration hentet fra gamle kogebøger fra år 1800. Besøg også den fredede Tranekær Slotsmølle, hvor der i dag produceres økologisk mel. Fra Tranekær er der ikke langt til vandet. Sommerhusområdet Botofte ligger blot 2 km fra Tranekær med fin badestrand
Book en miniferie
Denne bolig kan bookes online for minimum 3 overnatninger (juli/august undtaget). 1-2 overnatninger kan bookes med ankomst mandag, tirsdag og onsdag ved at kontakte formidlingsbureauet.