Dejligt sommerhus i Toftum Bjerge med udsigt til Lim­fjor­den

Hus-ID: LF11107
Skovvej 7, Toftum Bjerge
5 gæster
2 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Velkommen til Hyggebo – et stem­nings­fuldt og ve­lind­ret­tet sommerhus, der ligger på en lukket vej i naturskønne Toftum Bjerge. Vejen skråner ned mod de stejle skrænter, der markerer over­gan­gen til områdets dejlige strand, og når du ikke til­brin­ger tiden i vand­kan­ten, har du fra husets stuen en fin udsigt til Lim­fjor­den.

Velkommen indenfor
Udsigten til det blå fjordvand er en fin påmindelse om, at du befinder dig langt væk fra hver­da­gens rutiner. Og mon ikke du allerede er kommet helt i feriemode, så snart du slår øjnene op på et af de to soveværelser og går ud i køkkenet for at brygge kaffe og lave morgenmad. Hvis det er køligt udenfor, kan brændeovnen tages i brug, og takket være fladskærms-tv’et kan du og dine kære se film eller alle jeres ynd­lings­se­ri­er sammen, når det ikke er brætspil, bøger og andre former for analog un­der­hold­ning, der er på pro­gram­met. Hvis I har brug for flere sen­ge­plad­ser end de fire, der er på værelserne, er der mulighed for at overnatte på hemsen, og stuens hyggelige alkove er også et dejligt sted at slænge sig.

Nyd livet udenfor
Huset har en dejlig terrasse mod sydøst, hvor du oplagt kan starte dagen, når som­mer­so­len skinner over Toftum Bjerge. Vil du have glæde af fjor­dud­sig­ten, skal du sætte dig på den syd­ve­st­vend­te terrasse i stedet – og herfra kan børnene for øvrigt tage en rutsjebane ned på græsplænen på den kuperede grund, så de har noget hyggeligt at more sig med, mens de voksne slapper af i ha­ve­sto­le­ne. Sammen kan I spille havespil eller bare tage den med ro i havens ugenerede om­gi­vel­ser, og når det er ved at være aftensmadstid, kan I tænde op i grillen og lade duften af grillkul sprede sig.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Den lille Skovvej ender blindt et kort stykke fra huset, og et vel­fun­ge­ren­de stisystem gør det nemt at komme videre rundt til fods. Blandt andet kan du tage trappen ned ad den stejle skrænt til Toftum Bjerges smukke strand, når du vil dyppe dig i Limfjorden eller gå tur i vand­kan­ten. Ikke kun traveture, men også lyst­fi­ske­ri, cykling og pa­rag­li­ding er populære outdoor-ak­ti­vi­te­ter på egnen, og hvis du er vild med at spille golf, kan du glæde dig over, at Struer Golfklub ligger lige i nærheden. Kloster­he­den er en skøn plantage at besøge, og her kan du være heldig at spotte både bævere og kronvildt. Og hvis du er til byliv med kurbad og re­stau­rant­besøg en dag, kan du køre til købstaden Struer på cirka ti minutter.

Andre faciliteter

5 voksne
62 m² hus
490 m² grund
Bygget i 1997
Fjor­dud­sigt
Elvarme
Op­va­ske­ma­ski­ne
Kaf­fe­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Hems
Køkken
Soverum : 2
Stue

Afstande

300 m til stranden
1,5 km til re­stau­rant
1,5 km til golfbane
300 m til fjorden

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Limfjorden

Feriepartner Limfjorden

Limfjorden er karakteriseret ved et kuperet terræn med mange flotte udsigter ud over Danmarks største fjord. Her finder man små og store øer, lokale færgeforbindelser, flotte broer samt hyggelige købstæder med små lystbådehavne. Fjorden, med dens mange strande, er omkranset af plantager, marker og skrænter, hvilket danner basis for unikke naturoplevelser, til fods, på cykel, i båd, eller i bil. De flade, let skrånende strande er perfekte til familier med børn.

Feriepartner Limfjorden

Lignende sommerhuse