Stort sommerhus i første række til Lim­fjor­den

Hus-ID: LF12162
Kaprifolvej 2, Sydsalling
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Kun hunde tilladt

Kapri­fol­vej 2 er den helt rette adresse for dig, der drømmer om at nyde ferien i et smukt landskab ud til vandet. Dette sommerhus er nemlig placeret på en stor na­tur­grund, der ligger med smuk udsigt til Lim­fjor­den og bare 50 meter fra Hostrup Strand, og den stem­nings­ful­de Gyldendal Havn kan du spadsere til på knap 10 minutter.

Velkommen indenfor
Det tilfører en helt særlig stemning til ferien at bo så tæt på kysten, for du kommer sikkert helt au­to­ma­tisk ned i tempo, når du kigger ud på vandet og det grønne, kuperede landskab. Som­mer­hu­set er opført i to plan, og inden døre er pladsen gennemtænkt, for op­holds­af­de­lin­gen er placeret på førstesalen, så du får mest muligt ud af udsigten i løbet af dagen. Både fra sofahjørnet og spi­se­bor­det kan du skue ud på fjorden, mens du nyder roen og de lyse om­gi­vel­ser inden døre – og måske har du endda tændt op i brændeovnen imens for at skrue helt op for hyg­ge­stem­nin­gen. Et godt køkken ligger i åben for­bin­del­se med stuen, og så er der et soveværelse og et gæstetoilet på etagen, mens yder­li­ge­re to soveværelser og et bru­se­ba­deværelse findes ne­de­nun­der.

Nyd livet udenfor
Det er ikke kun hyg­ge­stun­der­ne inden døre, der kan nydes i flere niveauer, for også udelivet kan folde sig ud på den kuperede na­tur­grund såvel som på det hævede terrassedæk. Fjor­dud­sig­ten er selvfølgelig mest betagende fra ter­ras­se­miljøet, der for øvrigt er godt afskærmet og delvist overdækket, så en brise fra vest ikke skal forhindre dig i at sidde ude i det fri i de idylliske om­gi­vel­ser. Fra begge soveværelser i stueplan har du havedør lige ud i det fri, så hvis du vil lege med børnene eller hunden på græsplænen eller slænge dig på et tæppe i det grønne, kan det nemt lade sig gøre.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Når som­mer­hu­set ligger i første række, tager det kun et øjeblik at nå ned til vand­kan­ten, og du får derfor rig mulighed for at bade, slå smut eller bare sidde helt roligt og lytte til bølgeskvulp i solen. En daglig gåtur langs med kysten kan sikkert også friste, og du kan passende lægge vejen forbi Gyldendal Havn, for her er stem­nin­gen særdeles hyggelig, og der er endda en cafe og re­stau­rant, hvis du får lyst til at spise is, drikke kaffe eller invitere familien på aftensmad. Vil du på en udflugt, kan du blandt andet sætte kursen mod det be­skyt­te­de naturområde Kås Hoved, og Spøttrup Borg kan også anbefales, hvis ikke turen går til havnebyen Skive.

Andre faciliteter

6 voksne
1 stk husdyr
107 m² hus
2.660 m² grund
Bygget i 1967
Panorama
Fjor­dud­sigt
Elvarme

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Gæ­ste­toilet
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

50 m til stranden
3,6 km til indkøb
400 m til re­stau­rant
50 m til fjorden

Regler

Husdyr: Kun hunde tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

Rengøring inklusiv

For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Limfjorden

Feriepartner Limfjorden

Limfjorden er karakteriseret ved et kuperet terræn med mange flotte udsigter ud over Danmarks største fjord. Her finder man små og store øer, lokale færgeforbindelser, flotte broer samt hyggelige købstæder med små lystbådehavne. Fjorden, med dens mange strande, er omkranset af plantager, marker og skrænter, hvilket danner basis for unikke naturoplevelser, til fods, på cykel, i båd, eller i bil. De flade, let skrånende strande er perfekte til familier med børn.

Feriepartner Limfjorden

Lignende sommerhuse