Velindrettet kvalitetssommerhus med spa, sauna og flot fjordudsigt
Hus-ID: LF12745I et lukket sommerhusområde ved Ejsingholm Strand finder I dette pæne og velindrettede kvalitetssommerhus. Her kan I nyde panoramaudsigten over Limfjorden og området fra både hus og have, og inden døre gør spabadet og saunaen ferielivet lidt ekstra luksuriøst.
Velkommen indenfor
Den gode sommerhusstemning melder sig lige fra ankomsten, så snart I træder ind i de hyggelige rum med lyse, træbeklædte vægge og pænt møblement. Især fra stuen er fjordudsigten skøn, og de store vinduer sørger også for et dejligt lysindfald. Stue og køkken ligger i åben forbindelse, så det er her, de fleste af feriens indendørs hyggestunder kommer til at foregå– for eksempel med ild i brændeovnen og en god film på fladskærmen om aftenen. I kan også gøre det til en rigtig wellnessferie og bruge tid på saunature og varme spabade. Begge dele kan lade sig gøre på det største af husets to badeværelser, der derudover begge har bruser. Der er dobbeltsenge i alle tre soveværelser foruden en alkove i stuen, så I i alt kan være otte overnattende feriegæster.
Nyd livet udenfor
Fra den store sommerhusgrund kan I se langt ud over det åbne landskab, der skråner ned mod fjorden. Det delvist overdækkede terrassemiljø er et skønt sted at sidde, hvis I bare vil slappe af og nyde udsigten – og det er også det helt rette sted at samles til lækre grillmiddage og hyggesnak om aftenen. Rundt omkring på grunden kan I også finde en hyggelig lækrog at slå jer ned i, og så er der både petanquebane, sandkasse og et firepersoners shelter, som familien kan hygge sig med.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Det lille og rolige sommerhusområde Ejsingholm ligger på østsiden af Venø Bugt lige ud til en dejlig badestrand. Hvis I drømmer om at fylde ferien med badeture, surfing, SUP, lystfiskeri og flotte gåture i strandkanten, er I kommet til det helt rette sted. Det er også et godt udgangspunkt for udflugter nær Limfjorden og omegn – for eksempel til Spøttrups velbevarede middelalderborg, til købstaden Struer og til frilandsmuseet Hjerl Hede. I Vinderup er der supermarkeder og spisesteder, og ved Handbjerg Marina kan I leje kajakker, cykler og andet udstyr til udeaktiviteter.