Dejligt feriehus med spa og udsigt til Limfjorden
Hus-ID: LF13130I får god plads både inde og ude i dette dejlige spahus på Sydmors, der har en stor, grøn grund og fin udsigt over markerne og Limfjorden.
Velkommen indenfor
Huset er et charmerende bekendtskab, der byder på hele 150 m2 fordelt på to plan. Inden døre er der tænkt på komforten – blandt andet på badeværelset, der er indrettet med spabad. I stueplanets store opholdsmiljø er der et fint, gennemstrømmende lysindfald, og den åbne forbindelse mellem køkken og stue sørger for, at ferieturens hyggelige samvær omkring madlavningen får fine betingelser. En brændeovn pryder stuen, som derudover er indrettet med spisebord og sofahjørne. I stueplan finder I desuden et stort soveværelse samt en baggang med vaskemaskine, mens førstesalen rummer yderligere to soveværelser. En stor del af førstesalens kvadratmeter er derudover dedikeret til en skøn opholdsstue, som har glasdør ud mod en altan med flot udsigt over Limfjorden.
Nyd livet udenfor
Huset ligger på en grøn og frodig grund, som er godt afskærmet af træer og randbeplantning. Her kan I nyde udendørslivet og det gode vejr fuldstændig ugeneret. Vil I ikke blive på førstesalens udsigtsaltan, har I også mulighed for at nyde de naturskønne omgivelser, når I slapper af på husets vest- og sydvendte terrasser.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Huset ligger i landsbyen Træbring ved Limfjordens bred på det sydlige Mors. Her er grønt og fredfyldt, og der venter jer mange dejlige naturoplevelser i nærområdet. Tæt på huset fører en sti direkte til stranden, så med ferie adresse her bliver det ingen sag at starte dagen med en frisk badetur. I kan også gå lange ture langs kysten, og hvis I har medbragt cykler, kan I udforske alle småveje og skønne udsigtspunkter på Mors. Vil I på udflugt, kan I tage turen til Jesperhus Blomsterpark, som er en af Nordjyllands helt store attraktioner – det tager kun lidt over et kvarter at køre dertil i bil. Der er også en helt særlig atmosfære i den gamle købstad Nykøbing Mors, som har hyggelige spisesteder, mange kulturtilbud og et stemningsfuldt havnemiljø.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv