Børne- og hundevenligt sommerhus på lukket vej i Ertebølle
Hus-ID: LF16124I bunden af en blind vej i Ertebølle finder du et vaskeægte paradis for børn, voksne og hunde! Dette skønne sommerhus har nemlig en lys og hyggelig indretning, og den lukkede, grønne have er fuld af dejlige solkroge, sjove legeredskaber og sågar både bålsted og shelter.
Velkommen indenfor
Alle i din familie kan se frem til at få nogle herlige dage, når I holder ferie her i det sortmalede træhus. Med tre soveværelser og et badeværelse med bruser passer planløsningen fint til seks personer, og to husdyr er også velkomne inden døre. Køkken og stue ligger i åben forbindelse, og i løbet af dagen er opholdsafdelingen det helt rette sted at samles til brætspil, kaffeslabberas og andre hyggestunder. Vil du slappe helt af, er det perfekt at læne sig tilbage i en lænestol nær brændeovnen, og hvis du vil forkæle de andre i selskabet, kan du gå i køkkenet for at bage boller eller kage.
Nyd livet udenfor
Den 1682 m2 store grund er helt aflukket og godt afskærmet af grøn randbeplantning, så både børn og hunde kan lege og pusle rundt i rolige og trygge rammer. De yngste feriegæster kommer bestemt ikke til at kede sig, for der er gynger, sandkasse, trampolin og legehus, og græsplænen indbyder til kongespil og andre familie aktiviteter. Sammen kan I også sætte jer på sommerhusets store og skønne terrasse for at nyde det gode vejr og tage dagen i helt roligt tempo. Bålstedet er et hit for jer, der elsker snobrød og ristede skumfiduser, og hvis du er vild med udelivet, kan du endda overnatte ude i sheltere.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Bjarkesvej ender blindt tæt på sommerhuset, så du kan koble af i fredelige omgivelser. Vil du ud til Limfjorden, er der kun cirka 500 meter til stranden, og du kan også fortsætte videre til Ertebølle Hoved, som er et godt sted at lede efter fossiler på land nær den flotte molerklint eller dykke i det klare vand. Stenaldercenter Ertebølle er et hit for alle historieinteresserede, for her kan du og dit selskab dykke ned i egnens spændende fortid, og alle vandhunde i familien kan tage til ferieparken Landal Rønbjerg for at boltre sig i badelandet selv på en kølig dag.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv