Flot renoveret byhus tæt på Løgstørs hav­ne­om­rå­de

Hus-ID: LF16238
Fischersgade 29, Løgstør
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

Både bymidten og havnen er lige i nærheden, når du holder ferie i dette fine byhus på Fi­s­chers­ga­de 29. Og når du ikke er ude for at udforske mus­lin­ge­by­en Løgstør og omegn, kan du se frem til mange skønne stunder i som­mer­hu­sets lyst ind­ret­te­de rum såvel som i den lukkede gårdhave.

Velkommen indenfor
På grund af den centrale be­lig­gen­hed er det både nemt og fristende at bruge en stor del af tiden ved det stem­nings­ful­de havneområdet eller i byens hyggelige gader – men du kan også glæde dig til at tage den med ro hjemme i den pæne og ve­lind­ret­te­de feriebolig. Efter en vellykket renove­ring i 2020 er alle rummene dejlige at opholde sig i, inklusiv de tre soveværelser, hvoraf to er placeret på førstesalen. Når du og dine kære ikke sover længe eller får en siesta på værelserne, kan I samles i stu­e­e­ta­gens opholds­af­de­ling, der byder på køkken og stue i åben for­bin­del­se. Køkkenet er rummeligt, så der er god plads, hvis børnene vil hjælpe dig med at bage boller eller lave aftensmad, og stuens so­faaf­de­ling er en perfekt krog, når I vil hygge igennem med krydsogtværser eller en film på fladskærms-tvet.

Nyd livet udenfor
Fra stuen har du direkte adgang til en lille, lukket gårdhave, der byder på en delvist overdækket terrasse og græsplæne. Det er skønt at have sådan en grøn og fredfyldt oase til de sol­be­skin­ne­de dage – og også til de lyse som­mer­af­te­ner, der lokker dig til at tænde for grillen, finde familiens ynd­lings­drik­ke frem og blive ude i det fri så længe som muligt. Hvis du er hundeejer eller måske har små børn med på ferie, er det rart, at der er stakit og havelåge ud mod Fi­s­chers­ga­de, så der ikke er nogen, der forvilder sig ud på vejen.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Fra som­mer­hu­set tager det kun ganske få minutter at spadsere hen til Øster­bro­ga­de, hvor du finder et godt udvalg af helårsåbne butikker. Der er også gode spi­se­ste­der i bymidten, og hvis det er en vaffelis, du og familien får lyst til, skal I måske gå ned til ishuset på havnen, så I kan spise lækkerierne med udsigt til Lim­fjor­den. Fra havneområdet kan I følge Frederik VII’s Kanal på en skøn vandretur helt til Lendrup Strand – og hvis det er sommer, er det for øvrigt også muligt at komme på en guidet sejltur på kanalen. Lyst­fi­ske­ri og surfing er andre populære ak­ti­vi­te­ter på egnen, og hvis du spiller golf, har du kun et par kilometer til Løgstørs golfbane.

Andre faciliteter

6 voksne
1 stk husdyr
140 m² hus
233 m² grund
Bygget i 1885
Renoveret i 2020
Delvis renoveret i 1997
2 stk etager i lejemålet

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Bryggers
Entré
Gæ­ste­toilet
Køkken-alrum
Soverum : 3
Stue

Afstande

300 m til stranden
500 m til indkøb
200 m til re­stau­rant
1,5 km til golfbane
200 m til fjorden

Regler

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

Rengøring inklusiv

For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Limfjorden

Feriepartner Limfjorden

Limfjorden er karakteriseret ved et kuperet terræn med mange flotte udsigter ud over Danmarks største fjord. Her finder man små og store øer, lokale færgeforbindelser, flotte broer samt hyggelige købstæder med små lystbådehavne. Fjorden, med dens mange strande, er omkranset af plantager, marker og skrænter, hvilket danner basis for unikke naturoplevelser, til fods, på cykel, i båd, eller i bil. De flade, let skrånende strande er perfekte til familier med børn.

Feriepartner Limfjorden

Lignende sommerhuse