Dejligt sommerhus med god udsigt over Limfjorden
Hus-ID: LF836Ferien kommer til at forløbe i fine omgivelser, når den foregår her i dette dejlige træsommerhus, der ligger med udsigt til Limfjorden i Kjærgaardens rolige omgivelser.
Velkommen indenfor
Husets indre fremstår pænt og velholdt efter en renovering i 2021, hvor der også er kommet nyt interiør i huset. De rustikke trælister på vægge og lofter bidrager til rummenes gennemførte sommerhusatmosfære, og stuens brændeovn skaber en ekstra hyggelig stemning. Og så bliver det hele blot endnu skønnere af, at I kan nyde udsigten til Limfjorden, selv når I slapper af inden døre. Foruden stuen, der ligger i åben forbindelse med et pænt køkken, byder sommerhuset på en udestue, et badeværelse med bruser og tre soveværelser, der alle er indrettet med dobbeltsenge.
Nyd livet udenfor
Sommerhusgrunden er anlagt på gennemtænkt vis med carport og grusbelagt parkeringsareal, en velholdt græsplæne og tæt randbeplantning. Træterrassen ligger godt i forhold til solen, og den er afskærmet, så den er helt perfekt til udendørs hygge.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Kjærgaarden er kendt som et hyggeligt og roligt sommerhusområde, der gør det til et oplagt feriemål, når der virkelig skal slappes af. Der er petanquebane og legeplads i kvarteret, og vejene er lukkede – også Hellesvej, hvor netop dette sommerhus ligger i tredje række til strandengen. Vil I ned til Limfjorden for at bade eller bare nyde udsigten, kan I følge stien, der fører jer den korte tur dertil. Får I lyst til at se Vesterhavet, tager det ikke mange minutter at køre til kystbyen Agger, og er det vild natur og åbne vidder, der trækker, har I masser af gode oplevelser i vente i den nærliggende Nationalpark Thy.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Gratis adgang til Badeland / Svømmehal
Sydthy Svømmebad og Thyhallens Svømmecenter
Rengøring inklusiv