Hyggeligt sommerhus med smuk fjordudsigt og 330 meter til stranden
Hus-ID: LF450Sommerhusområdet Kjærgaarden er en perfekt destination, hvis I drømmer om en afslappende ferie nær vandet – og i dette dejlige sommerhus kan I endda nyde udsigten over Krik Vig og Agger Tange, når I nyder ferielivet inden døre.
Velkommen indenfor
Huset ligger på et af de højeste punkter i Kjærgaarden, hvilket forklarer den skønne udsigt. Fra stuens store, vestvendte vinduesparti har I frit udsyn til den høje himmel og kan følge med i, hvordan Limfjordens vand ændrer udseende i takt med vejr og vind. Denne flotte udsigt er bestemt ikke husets eneste kvalitet, for det er nemlig et pænt og velholdt eksemplar med mange hyggelige detaljer. For eksempel er det rart, at der er brændeovn i stuen, hvis vejret er til indendørs hygge med krimilæsning, brætspil og gode film på fladskærmen. Udover stuen, som ligger i åben forbindelse med køkkenafdelingen, byder planløsningen på tre soveværelser med i alt seks sengepladser samt et badeværelse med bruseniche.
Nyd livet udenfor
På sommerlige dage er det oplagt at lade driverlivet udspille sig på den tilhørende terrasse. Den er stor og delvist overdækket, og der er flere gode solkroge at vælge imellem alt efter tidspunktet på dagen. Havens græsplæne, som omkranses af buske, kan bruges til boldspil eller en dyst i kongespil, hvis der er legebørn med på ferien.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Kjærgaarden er et fredsommeligt og børnevenlig område med legeplads, petanquebane og badestrand. Der er omtrent 300 meter ned til badebroen, hvis I vil have en dukkert her, og hvis I foretrækker Vesterhavets brusende bølger, kan I køre til stranden ved Agger på cirka ti minutter. Fra huset er der heller ikke langt til Thinghuskroen, som er et godt spisested i Vestervig, som også byder på de nærmeste indkøbsmuligheder. Lokalområdet byder desuden på mange gode udflugtsmuligheder i sk øn natur. For eksempel kan I tage til Agger Tange, som er del af Nationalpark Thy: Det er et betagende landskab i grænselandet mellem hav og fjord, og hvis I kører ned til enden af tangen, kan færgen fragte jer videre mod Thyborøn.