Dejligt feriehus med spabad og sauna beliggende ud til Limfjorden i Thy
Hus-ID: LF550Flot fjordudsigt i Thy, dejligt Feriehus med spabad og sauna beliggende ud til Limfjorden i Thy.
Velkommen indenfor
Sommerhuset har 4 rummelige soverum. 2 med hver en dobbeltseng og 2 med hver 2 enkeltsenge. Dejligt og meget veludstyret køkken i direkte forbindelse med opholdsrummet. Du har trådløst internet til rådighed under dit ophold. Gæstetoilet med WC og håndvask er supplement til det store luksusbadeværelse med spabad og meget rummelig sauna. Overalt i alle rum i huset er der gulvvarme. Huset opvarmes via oliefyr, hvilket giver lave forbrugsomkostninger. Du har trådløst internet til rådighed under dit ophold.
Nyd livet udenfor
Sommerhuset ligger på en dejlig plænegrund, hvor der er god mulighed for leg og boldspil. Hele herligheden kan nydes fra den sydvendte og delvist overdækkede terrasse, hvortil der er direkte adgang fra opholdsrummet. Der er fin udsigt over landskabet og fjorden fra hus og terrasse. Terrassen er udstyret med havemøbler, liggestole, grill og parasol.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Det hyggelige sommerhusområde Kjærgaarden med ca. 200 sommerhuse ligger fredeligt i det sydlige Thy direkte ud til Limfjorden og blot 5 kilometer fra kystbyen Agger, klitterne, stranden og Vesterhavet. Umiddelbart bag området ligger landsbyen Vestervig, hvor der både er en helårsåben dagligvarebutik samt et godt spisested - Thinghuskroen. Hovedstaden i Sydthy er den nærliggende by Hurup, som har gode indkøbsmuligheder, det populære Sydthy Svømmebad, hvortil du også som gæst i dette sommerhus har fri og ubegrænset adgang under dit ophold. Ved Hurup ligger også den populære 18-hullers golfbane "Sydthy Golfklub"