Stort og rummeligt feriehus med pool og gode faciliteter for hele familien
Hus-ID: LK1300Pragtfuldt feriehus med stor poolafdeling, sjovt aktivitetsrum og plads til flere familier
Dette store og velbeliggende poolhus er en oplagt mulighed for den store familieferie, hvor man både kan boltre sig i den dejlige poolafdeling eller i den omkringliggende have.
Velkommen indenfor
I dette sommerhus på 380m2 har man gode rammer og mulighed for mange aktiviteter, både ude og inde eller i det tilhørende aktivitetsrum. Her er rigeligt med plads og faciliteter til at være flere familier afsted sammen, og vi anbefaler også huset til de, der gerne vil fejre en begivenhed eller mærkedag i familiens skød. Feriehuset er praktisk indrettet med opholdsrummet i centrum og værelserne fordelt på to fløje med følgende sengepladser; Fløj 1: Tre soveværelser, badeværelse og en hems med to madrasser på gulvet. Fløj 2: Fire soveværelser, badeværelse og hems med fire boksmadrasser på gulvet. Fra opholdsrummet med spiseplads og sofaafdeling til alle overnattende, er der vinduesparti og adgang til det store poolrum samt til den overdækkede del af terrassen. Huset har fjernsyn i stuen samt i soveværelserne og på hemsene - vær dog opmærksom på, at der på disse fjernsyn kun kan ses den kanal, der ses i stuen - dette gælder også for afspilning af DVD-film. Af andet udstyr kan nævnes vaskemaskine og tørretumbler til de mange ture i poolen, gratis og trådløst internet og parabol. Et hus som indbyder til leg, sjov og hygge med hele familien eller vennekredsen.
Poolrum
Fra opholdsrummet er der adgang til det 22m2 store bassin med en rutsjebane som nok skal vække begejstring hos børnene. De voksne kan slappe af i det indbydende spabad og nyde børnenes leg, evt. efterfulgt af en tur i saunaen eller dampbadet - her er desuden bad og toilet.
Pool størrelse:
L 5,5 x B 4,0 x D 1,45 m.
Aktivitetsrum
I separat lokale med indgang fra terrassen finder man aktivitetsrummet. Her er mulighed for at familien kan dyste i et slag pool eller benyt den dertilhørende plade, og billardbordet kan benyttes til bordtennis. Her er desuden airhockey og dart – et dejligt rum, som sikrer, at man ikke keder sig, selvom vejret en dag viser sig fra den grå side.
Nyd livet udenfor
Huset er beliggende på en 2800m2 stor plænegrund omkranset af træer og buske, hvilket gør at man føler sig ugeneret af de omkringliggende huse. Der er masser af plads til leg og boldspil på græsarealerne og legepladsen med sandkasse, gynger og legehus er et hit for familiens yngste. Terrassen løber om en stor del af huset, og er solen for voldsomt en dag, kan man sætte sig ind under den overdækkede del; her er også skønt om aftenen med et glas vin eller en varm kop kaffe. På parkeringspladsen foran huset, er der mulighed, for at parkere med flere biler.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Nr. Lyngby ligger mellem feriebyerne Løkken og Lønstrup, så man har kort afstand til en række af Nordjyllands bedste seværdigheder og forlystelser som Børglum Kloster, Rubjerg Knude, Family Farm Fun Park, Bolcheriet i Løkken, og turen til Faarup Sommerland ved Saltum vil bestemt også være et besøg værd. Samtidig er der fra huset kun 700 meter til Vesterhavet og stranden ved Nr. Lyngby. Her kan man udover at bade og bygge sandslotte, se bunkers fra 2.verdenskrig og betragte de høje og fascinerende skrænter langs kysten.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Løkken. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.