Ugeneret sommerhus på en flot naturgrund midt i klitterne
Hus-ID: LK1309Hyggeligt og ugeneret sommerhus midt i klitterne.
Lyst og venligt sommerhus i fredfyldt natur – perfekt til en afslappende ferie for to personer.
Velkommen indenfor
Dette hyggelige og velindrettede hus er 63 m2 og pga. størrelsen anbefales det derfor, at man kun medbringer én hund. Huset er lyst, velholdt og indrettet med et stort åbent rum, som både indeholder et funktionelt køkken, spiseplads ved den hyggelige brændeovn og et hyggeligt tv-hjørne. De mange vinduer lukker lyset ind og giver mulighed for at nyde den storslåede natur som huset er beliggende i – fra stuen er der direkte udgang til terrassen og klitterne. Der er to værelser til rådighed med henholdsvis dobbeltseng og køjesenge, så huset egner sig bedst til et enkelt par eller en lille familie, som vil hygge sig i hinandens selskab. Af tekniske hjælpemidler, er her både vaskemaskine, opvaskemaskine og gratis trådløst internet som kan gøre ferien lidt mere afslappende.
Nyd livet udenfor
Huset er beliggende på en flot naturgrund midt i klitterne og har en dejlig udsigt over landskabet. Her er roligt, ugeneret og til Vesterhavet kan man følge en lille sti fra grunden ca. 200 meter. På begge sider af huset, er der gode terrasser og fra stuen er der udgang til en overdækket terrasse der indbyder til hyggelige grillaftener i læ for vinden. Her er havemøbler, grill og liggestole til rådighed.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger kun 250 meter fra Vesterhavet og Løkken strand, og der er flere stier gennem klitterne, så den korte tur kan sagtens klares af både store og små. Vesterhavet har altid været en af Danmarks største attraktioner, og det store blå hav er da også fascinerende året rundt. På vej ned til Redningsvejen Nord kommer man forbi det populære Galleri Munken, og i kort afstand findes også flere antikvitetshandlere og et større område med fodboldgolf. I Løkken er der gode indkøbsmuligheder, spændende butikker og gode spisesteder, og byen summer af liv og glade mennesker i alle ferier, ikke mærkeligt at byen er en af de største feriedestinationer i Nordjylland og hele Danmark.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Løkken. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.