Smukt sommerhus med havudsigt og central adresse i Løkken
Hus-ID: LK1678Smagfuldt indrettet feriebolig 100 meter fra stranden
Som regel må man vælge, om man vil bo med flot natur lige udenfor døren eller centralt nær restauranter og hyggeligt byliv. Men her får I begge dele! I dette sommerhus kan I nemlig nyde den flotte havudsigt fra stuen, og samtidig bor I ganske tæt på Løkkens summende bymidte.
Indretning
Den attraktive beliggenhed er bestemt ikke eneste kvalitet ved huset, for det er nemlig et rummeligt og særdeles charmerende eksemplar, der har ligget her på adressen siden 1905. Siden er det blevet flot renoveret med respekt for husets historie, så det er et stemningsfuldt hus, I kommer til at holde ferie i. Huset ligger højt i landskabet og har en planløsning i flere niveauer, og når I kommer helt til tops, har I en skøn udsigt fra førstesalens hyggelige stue. Til den ene side kan I nyde havudsigten, og til den anden kan I skue langt ud over byens tage og de grønne omgivelser. I stueplan har I også udsigt til røde hustage og grønne hybenbuske, når I kokkererer i det lækre køkken eller hygger jer ved spisebordet. Udover opholdsrum byder huset på to soveværelser og et badeværelse med badekar.
Udendørs
Den hyggelige havegrund er kuperet, så der går en trappe fra garagen og op til huset. I skal endnu et par trin op, før I kommer til husets skønne, sydvendte terrasse, som omkranses af stakit og lægivende afskærmning. Havemøbler, liggestole og grill er naturligvis til rådighed, så I kan nyde ferielivet i stor stil.
Beliggenhed
Romedahlsvej er en lille, lukket vej, og I skal blot spadsere forbi et enkelt hus, før I står og skuer ud over bølgende marehalm og det mægtige Vesterhav. Den korte afstand til vandet betyder, at I nemt kan tage en frisk dukkert inden morgenkaffen – eller alternativt en spadseretur i strandkanten, hvis vejret ikke er til at bade. Gåturen kan for eksempel gå ud på den nærtliggende mole, hvor I kan skue langt ud over havet og den flotte kyststrækning. I kan også bevæge jer ind i byens hyggelige gader for at ose i butikker eller slå jer ned på en lækker restaurant. Vil I selv stå for maden, kan I gå til supermarkedet på tre minutter.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).