Hyggeligt sommerhus i naturskønne Grønhøj
Hus-ID: LK1906Dette sommerhus er både velindrettet og velholdt, og så byder det på gode detaljer som brændeovn i stuen, et velfungerende åbent køkken og en dejligt stor grund. Endnu et plus er adressen i naturskønne Grønhøj, for det er også med til at gøre sommerhuset til en herlig base for hele familien.
Indretning
Det klassiske træsommerhus er opført i 1978 og præsenterer sig på pæn og velholdt vis efter seneste renovering i 2022. Inden døre har I 95 m2 at brede jer på, så der er god plads til seks personer. Om natten kan I fordele jer på tre gode soveværelser, mens stuen er et skønt opholdsrum i løbet af dagen. Her er der både brændeovn og varmepumpe samt hyggeligt møblement, og i det åbne køkken kan I nemt stå flere personer, hvis I gerne vil være fælles om madlavningen. Planløsningen byder endelig også på et badeværelse, og det er udstyret med en god bruseniche, vaskemaskine og gulvvarme.
Udendørs
Ude i det fri er der masser af plads til leg og afslapning på den 1486 m2 store grund. Har I taget en bold eller havespil med, kan græsplænen nemt fungere som bane for de fysiske udfoldelser, og den store terrasse er helt perfekt, når I vil nyde livet med en god bog, lidt godt at spise eller en siesta i en liggestol.
Beliggenhed
Grønhøj er et dejligt sted at være, uanset om I trænger til aktive eller mere tilbagelænede feriedage. Vil I tage den med ro, er det rart, at der kun er få hundrede meter ned til Vesterhavet og den ret uforstyrrede strand – her kan koble af ved at bade, slentre i vandkanten eller betragte solnedgangen fra et strandtæppe. Mere aktive typer kan snøre vandreskoene eller finde cyklen frem, inden de begiver sig ud i det smukke kystlandskab. Børnefamilier kan tage på udflugt til Fårup Sommerland, der ligger lidt længere sydpå, og vil I en tur til Løkken for at hygge jer i den charmerende ferieby, tager køreturen i bil mindre end ti minutter.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).