Skønt sommerhus med unik havudsigt og ugeneret be­lig­gen­hed

Hus-ID: LK1985
Monasvej 24, Grønhøj
4 gæster
2 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

I får en lys og ind­by­den­de ramme om hyg­ge­stun­der­ne, når I vælger dette pænt renove­re­de sommerhus som jeres næste fe­ri­e­desti­na­tion. Fra stuen kan I nyde synet af Ve­ster­ha­vet, og bare vent, til I går op på toppen af klit­grun­den, hvor I virkelig kan tage pa­nora­ma­vu­et over Grønhøjs bølgende klit­land­skab til jer.

Velkommen indenfor
I får rig mulighed for at følge med i, hvordan sollyset skifter over land­ska­bet i løbet af dagen, for huset er udstyret med store vinduer, der inviterer om­gi­vel­ser­ne indenfor. Op­holds­af­de­lin­gen er opdelt i to niveauer med stue i nederste plan og køkken-alrum i øverste, og ved den hyggelige spi­se­plads står en brændeovn, der kan sprede varme, mens I nyder et godt måltid mad eller spiller yatzy. Det grebsfrie køkken er en af de for­bed­rin­ger, der kom til under renove­rin­gen i 2020, hvor huset også blev optimeret med nye gulve, vinduer og terrasse. Et pænt badeværelse med bruser og to gode soveværelser hører med til planløsningen, så huset egner sig glimrende til fire voksne. Huset egner sig ikke til børn.

Nyd livet udenfor
Et stort og delvist overdækket ter­ras­se­miljø breder sig rundt om som­mer­hu­set, så der er mange gode sid­de­plad­ser at vælge imellem - alt efter om I vil grille, sole jer eller drikke en kølig for­frisk­ning i skyggen. Om­gi­vel­ser­ne er skønne, uanset hvor I opholder jer men vil I virkelig have fuldt udbytte af ha­vud­sig­ten, skal I tage trappen op på na­tur­grun­dens klittop og sætte jer på bænken for at tage det hele ind.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Om­gi­vel­ser­ne er naturskønne og fred­fyld­te her for enden af den lukkede Monasvej. Som ha­vud­sig­ten viser, ligger huset omtrent 300 meter fra Grønhøj Strand, og det tager derfor ikke mange minutter at gå igennem klit­land­ska­bet og helt ned til det brusende Vesterhav. På den brede strand er der masser af plads til at lege, løbe og sole sig i sandet, og bilkørsel er tilladt, så I kan tage på en im­po­ne­ren­de smuk køretur langs med kysten mod enten Blokhus eller Løkken. Det rolige som­mer­hu­s­område ved Grønhøj ligger nemlig i smørhullet mellem de to badebyer, så hvis I får lyst til at shoppe, spise is eller gå på re­stau­rant, kan I hurtigt være fremme.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Løkken. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

4 voksne
58 m² hus
Bygget i 1986
Renoveret i 2020
Havudsigt
Brændeovn
Elvarme

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Soverum : 2
Stue

Afstande

309 m til stranden
5,4 km til indkøb
6,8 km til re­stau­rant
6,2 km til golfbane

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Løkken

Feriepartner Løkken

Velkommen til Løkken, hvor du kan nyde smukke kystlandskaber og en livlig bymidte. Vores dedikerede team kender området og hjælper dig med at finde det perfekte sommerhus. Uanset om du søger afslapning eller eventyr, står vi klar til at gøre din ferie uforglemmelig. Oplev det bedste af Nordjylland med os som dit lokale udlejningsbureau, og lad os sørge for, at din ferie bliver noget helt særligt.

Feriepartner Løkken

Lignende sommerhuse