Syd for Løkken og i læ af klitterne
Hus-ID: LK574Dette toprenoverede sommerhus ligger tæt på Vesterhavet og den brede sandstrand ved Løkken. Huset ligger godt beskyttet i en lille klitgryde.
Indretning
Sommerhuset er indrettet med gode kvalitetsmøbler og er velegnet til to personer eller til en lille familie. Køkkenet ligger i åben forbindelse til opholdsrummet, hvor de store vinduer sørger for et perfekt lysindfald. Det lille, men meget hyggelige og hjertevarme sommerhus byder også på et lille badeværelse og to soveværelser, ét med dobbeltseng og ét med køjeseng. Desuden gratis og trådløst internet, så man nemt kan søge information om egnens mange muligheder.
Udendørs
Fra opholdsrummet har man adgang til en ny og flot træterrasse mod syd. Sommerhuset ligger på en klitgrund med Vesterhavet kun få meter væk. Fra terrassen kan man høre bølgernes brusen,mens man sidder i fuldkommen læ. Det er ikke muligt at parkere bilen lige ved huset, men på vendepladsen lige foran.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger i anden klitrække i et meget attraktivt feriehusområde lige syd for Løkken. Huset ligger på en fælles grund, derfor er der ikke oplyst et grundareal tilhørende selve huset. Løkken centrum ligger i gåafstand, og Vesterhavet og den flotte brede sandstrand nås hurtigt og nemt ad en sti lige ved siden af huset. Sommerhuset er nabo til hus 519.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).