Rummeligt og pagtfuldt sommerhus på stor naturgrund
Hus-ID: LK599For de gæster som ønsker god plads og ferie midt i naturen, præsenterer vi her et stort flot sommerhus, beliggende kun et stenkast fra Vesterhavet og i udkanten af en stor skov.
Indretning
Sommerhuset er funktionelt indrettet med køkken, stue og spiseplads som det naturlige samlingspunkt, mens værelser og badeværelser er fordelt rundt om. Der er lyse paneler på vægge og loft, og med lyse gulve og store vinduer fremstår huset meget venligt og imødekommende. Køkkenet er udstyret med alle former for hvidevarer og i stuen kan man skabe lidt hygge ved at tænde op i brændeovnen, eller man kan trække ud på en af terrasserne og nyde de lange sommeraftener. Værelserne har alle gode senge og skabsplads, og på det store badeværelse finder man både bruser, spabad og sauna. Desuden forefindes både vaskemaskine, og stol og seng til de mindste børn.
Udendørs
Sommerhusets udendørsareal er et kapitel for sig. Den store naturgrund er afskærmet af høje træer og man er derfor i behagelig afstand til naboer, og kan lade børnene lege trygt i sandkassen eller gyngerne. Man har udgang til to dejlige terrasser, den ene er overdækket, og her er fint at sidde, når duggen falder om aftenen.
Beliggenhed
Med kun en lille halv kilometer til stranden og direkte adgang til en skøn skov, kan man virkelig komme til at opleve naturen på helt tæt hold. Der er mange stier i området, som både fører til vandet og igennem skoven, så lange traveture er oplagte. Der er indkøbsmuligheder i både Saltum og Løkken, som ligger et par kilometer væk. Her kan man også finde forskellige spisesteder, gallerier og kunsthåndværkere.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).