Stort sommerhus med anneks 300 meter fra Nørlev Strand
Hus-ID: LN1668Stort sommerhus 300 meter fra Nørlev Strand
Spa og sauna, flotte naturomgivelser og masser af kvadratmeter til den pladskrævende familie. Lyder det som en feriebolig, der passer til jeres behov? Så skal I kigge nærmere på dette velindrettede og rummelige sommerhus.
Indretning
I kan sagtens invitere hele familien eller vennerne med på ferien, for sommerhuset kan rumme ni voksne. Huset byder på fire soveværelser og en hems med adgang fra opholdsrummet, og der er også et anneks til rådighed. Når I er mange, er det rart, at der ligger to badeværelser i huset – det ene er endda udstyret med både spa og sauna, så I kan forkæle jer selv med en vaskeægte wellness-afslapning. Husets hyggelige samlingspunkt er opholdsrummet, hvor køkken og stue er forenet. Det er et stort og højloftet rum med gennemstrømmende lysindfald, brændeovn og direkte adgang til terrasserne.
Udendørs
Som merhusets to terrasser ligger godt placeret, så I nemt kan finde jer en dejlig opholdsplads med de rette mængder af sol. Begge er omkranset af plankeværk, og der er selvfølgelig havemøbler, liggestole og grill til rådighed, så I rigtigt kan nyde udelivet. Til de yngste feriegæster står der også et gyngestativ på den 1471 m2 store naturgrund. Ellers er grunden holdt helt enkelt og naturligt, så den nærmest smelter sammen med de flotte omgivelser.
Beliggenhed
Marehalmsklædte vidder, en høj himmel og klitrækker, der markerer overgangen til Nørlev Strand. Sommerhuset ligger i et utroligt flot kystlandskab med rigt dyreliv, hvor fuglesang og bølgebrus danner lydtapetet for jeres gåture rundt i området. Klitmarken er en lukket vej, og fra huset er der ikke mere end 300 meter til den lokale strand, som er bred og fuld af hvidt sand. Hvis I ikke tilbringer al tiden i vandkanten, kan I tage på udflugt til Skallerup Indlandsklitter, besøge kunstnerbyen Lønstrup og Rubjerg Knude Fyr, der ligger på kanten af klinten. Skallerup Seaside Resort ligger kun et par kilometer fra huset, hvis I vil bowle, i vandland eller på restaurant.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).