Sommerhus LN1809, Lønstrup Strand og By, til 4 personer og 1 husdyr
Hus-ID: LN1809Lyst og lækkert sommerhus få skridt fra stranden
Velkommen til dette flot renoverede sommerhus, der har en meget attraktiv placering i det populære sommerhusområde ”Harrenden” i Lønstrup. Huset ligger på en fredelig og solrig naturgrund, og der er blot tre minutters gang ned til det fascinerende Vesterhav.
Indretning
Der er en dejlig lys og venlig atmosfære i huset, der er indrettet i en enkel, nordisk stil. Opholdsrum og køkken ligger i åben forbindelse, så man får de bedste betingelser for ferieturens hyggelige samvær. Lyset strømmer ind gennem de mange vinduespartier, og fra spisebordet i udestuen er der et dejligt kig over det idylliske klitlandskab. Her er der også en skøn læsekrog, hvor man kan fordybe sig med en god krimi. I huset er der endvidere to soverum og et nydeligt badeværelse. Huset er af mindre størrelse, og egner sig derfor bedst til husdyr under 10 kg.
Udendørs
Huset er omkranset af dejlige terrasser, der giver optimale rammer om at nyde udelivet på ferieturen i læ for vinden. Vælg selv, om det skal være sol eller skygge – uanset hvor du sætter dig, vil du kunne nyde den friske havluft og de naturskønne omgivelser. En del af terrassen er overdækket, så selv hvis det skulle dryppe lidt fra oven, kan I servere maden ude i det fri.
Beliggenhed
Fra adressen er der blot 260 meter ned til Vesterhavet, som lokker med sit blå vand og hvide sand - den korte gåtur gennem klitterne er en fornøjelse i sig selv. Længere mod syd finder I den berømte vandrende sandklit Rubjerg Knude, hvor der er fantastisk udsigt over Jammerbugten. I kan også tage turen til hyggelige Lønstrup som har både spisesteder, små butikker og mange kunsthåndværkere, gallerier og glaspusterier, der viser deres værker frem. Tæt på sommerhuset finder I også Skallerup Seaside Resort, som har restaurant og mange aktivitetsmuligheder for hele familien.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv