Charmerende sommerhus på attraktiv beliggenhed i Lønsttup
Hus-ID: LN1919Sommerhus med flot havudsigt og attraktiv adresse i Lønstrup
Hvis du er til charmerende retro-sommerhuse og vaskeægte hyggestemning, vil du sikkert forelske dig i Møllebakkevej 17 på stedet. Dette søde sommerhus er nemlig fuld af charme – og så gør det selvfølgelig ikke noget, at det ligger i billedskønne omgivelser med udsigt til Vesterhavet og bare en kort gåtur fra Lønstrups bymidte.
Velkommen indenfor
Sommerhuset har stået her i det kuperede kystlandskab lige siden 1971, og det har fået lov til at beholde mange originale detaljer, lige fra det klassiske forrammekøkken og de blå vægfliser i brusebadeværelset til det rustikke trælisteloft, der er ført op til kip. Udsigten har selvfølgelig ændret sig en smule i takt med, at sommerhusene er skudt op i området – men kigget ud over klitterne og Vesterhavet er fortsat lige så betagende. Det giver altså ro i sindet at holde ferie med sådan en udsigt fra stuen! Den hyggelige stue har brændeovn og direkte adgang til terrassen, og ved entréen ligger tre soveværelser side om side.
Nyd livet udenfor
Når vejret er godt, er terrassen det helt rette sted at nyde udsigten – såvel som den friske luft, der bare føles renere og mere klar så tæt på kysten. Der er overdækkede terrassearealer på begge sider af huset, og du kan selvfølgelig også finde et sted at sidde under åben himmel, når du vil læne dig tilbage i havestolen under den strålende sol. Om aftenen er der mulighed for at grille, hvis du ikke hellere vil tage familien med ind til Lønstrup for at spise, og hvis du vil have det maksimale ud af solnedgangen, kan du smutte op på naturgrundens højeste punkt for at beundre udsigten, mens himlen farves orangerød over havet og kysten.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fra Møllebakkevej 17 har du nem adgang til alle Lønstrups herligheder – uanset om du vil ned på stranden for at dyppe dig i Vesterhavet, gå på café eller besøge hele rækken af fine gallerier og butikker med kunsthåndværk. Restaurant Villa Vest byder på michelinmad og en fantastisk havudsigt, og i Lønstrup Café Bio er der mulighed for at se film og deltage i andre kulturaktiviteter, hvis du holder ferie i vinterhalvåret. Rundt om Lønstrup breder den skønneste natur sig, og når du er på disse kanter, er det næsten obligatorisk at tage ud til Rubjerg Knude, hvor det flotte fyrtårn troner på toppen af den mægtige vandreklit.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Lønstrup. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv