Sommerhus LN1948, Lønstrup Strand og By, til 5 personer og 1 husdyr
Hus-ID: LN1948Lyst og stilfuldt sommerhus med skønt terrassemiljø
Drømmer du om at sove længe, slappe af i sofaen med strikketøjet eller sole dig på terrassen på din næste ferie? Eller glæder du dig til at bruge mest muligt af tiden på vandreture, lystfiskeri eller andre aktiviteter ved vestkysten? Uanset dine ønsker for ferien kan det hele lade sig gøre, når du booker dette lyse og stilfulde sommerhus på den lukkede Fugleklovej i Lønstrup.
Velkommen indenfor
Sommerhuset er renoveret i 2023, så alle rum fremstår lyse og indbydende. Det gælder ikke mindst den dejlige stue, der har loft til kip, ovenlysvinduer og åben forbindelse til køkkenet – plus store vinduespartier med glasdøre, så det er nemt at smutte ud i det fri. Indbyder vejret mest til indendørs hygge, kan du tænde op i brændeovnen, inden du slænger dig i sofaen eller sætter dig godt til rette ved spisebordet sammen med familien. På sådan en feriedag kan I finde brætspillene frem fra feriebagagen, fordybe jer i de medbragte bøger eller bruge times vis på at kræse om maden i køkkenet – kort sagt alt det, der ikke nødvendigvis er tid til i løbet af en travl hverdag.
Nyd livet udenfor
Feriedagene kan også byde på solbadning, grill og andet dagdriveri ude i det fri på den store naturgrund. Til de yngste i selskabet er der et legehus, og måske vil hele familien elske at spille bold og andre havespil på græsplænen. Hvis du bare drømmer om en komfortabel havestol og en varm kop kaffe eller en isafkølet drink, er terrassen helt perfekt til formålet: Der er flere gode terrasseområder at vælge imellem, så du kan finde sol eller skygge alt efter dine præferencer, og mod vest er en del af terrassen sågar overdækket, så det er muligt at blive siddende længe ude på de lyse sommeraftener.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger godt og roligt placeret i bunden af en lukket vej. Lønstrups bymidte kommer du nemt frem til, hvis du vil på indkøbstur eller bare daske igennem de stemningsfulde gader – for eksempel med stop ved nogle af de fine gallerier og butikker med kunsthåndværk, som byen er så kendt for. Der er også mange fristende spisesteder i Lønstrup, inklusiv michelinrestauranten Villa Vest, der ligger smukt placeret med udsigt til Vesterhavet. En dukkert fra stranden eller en gåtur til toppen af Lønstrup Klint hører til nogle af de udendørs glæder i løbet af ferien, og i det hele taget får du rig mulighed for at boltre dig i lokalområdets fantastiske naturomgivelser.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Lønstrup. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv