Skønt sommerhus med terrasser på alle sider
Hus-ID: LN75800Alt her er særdeles velholdt og bærer præg af, at ejerfamilien har passet og plejet huset i flere generationer. Indbegrebet af "dansk sommerhushygge".
Indretning
Sommerhuset har plads til 8 personer, fordelt på 4 soverum. 3 soverum er med dobbeltsenge og 1 med en køjeseng. Det store soveværelse er rummeligt og her kan sagtens være en børneseng. Huset har to badeværelser. Et nyere med toilet og brus, og varme i gulvet. Samt et lidt ældre med toilet og brus. Der findes god skabsplads i huset, både i rummene og i fordelingsgangen. Køkken og stue er i et, og der er brændeovn til de kølige aftener. Fra stuen er der åbnet ud til vestvendt terrasse som er delvist overdækket. Fra denne terrasse er der adgang til et viktualierum, med ekstra køleskab og plads til opbevaring. Køkken og stue er åbent og giver mulighed for at være sammen med hele familien, og med direkte udgang til dejlig sydvendt terrasse med god læ og solkrog samt delvist overdækket terrasse mod vest, hvor aftensolen kan nydes. Sommerhuset er en sand retroperle, indrettet med sans for kvalitet og bevarelse af den oprindelige sommerhusstil. Man finder således originale skabe i brændt orange, indretningsdetaljer med vægt på klassiske skandinaviske design. Et utroligt hyggeligt sommerhus. Til børnene er der et skab fyldt med spil til regnvejrsdagene eller en hyggelig aften. Hertil kommer en stor lukket terrasse bagved, hvor man altid kan finde læ, det er næsten en gårdhave.
Udendørs
Tilbagetrukket på en hyggelig og rolig vej, finder I dette skønne sommerhus. Med terrasser på alle sider af huset, og en naturgrund, er der masser af muligheder for læ og for aktiviteter udendørs. Til udendørs brug er der også mulighed for spil i haven, som man finder i skuret ved den bagerste terrasse og der er en stor græsplæne som egner sig godt til boldspil og andre aktiviteter. Mod øst findes der også en lille træterrasse, hvor der er morgensol. Dette sommerhus er en ægte hyggeperle. Selvom der ikke er havudsigt fra grunden, er der blot 2 min gang fra huset en skøn udsigtspost , hvor man kan nyde solnedgangen over Vesterhavet, så man er helt tæt på.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger meget centralt i Lønstrup med gåafstand til alt i den hyggelige og charmerende by. Samtidigt er der tale om absolut rolige og natursmukke omgivelser. En meget attraktiv beliggenhed.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).