Sommerhus med storslået panoramaudsigt og nem adgang til Vesterhavet
Hus-ID: LN824Sommerhus med storslået panoramaudsigt og nem adgang til Vesterhavet.
På den skønneste naturgrund med udsigt over klitterne og vandet ligger dette meget brugbare og rummelige sommerhus.
Velkommen indenfor
Dette sommerhus er meget praktisk indrettet med 3 soveværelser, alle med boksmadrasser og og beliggende i husets østside. Det 4. soveværelse er en hems med 3 madrasser. Der er desuden to badeværelser. Køkkenet ligger mod vest, her kan man stå og nyde udsigten over klitterne og Vesterhavet, når der laves mad. Køkkenet er i åben forbindelse med den store, åbne stue med brændeovn, hvor man efter en skøn gåtur kan nyde udsigten, mens man får varmen tilbage i kroppen. Spisestuen og sofagruppen finder du i husets sydende, hvor de store vinduespartier giver et dejligt lysindfald. En rigtig perle, som er meget populær både til en sommerferie eller en frisk Vesterhavstur i foråret eller efteråret.
Nyd livet udenfor
Sommerhuset ligger højthævet over det smukke sommerhusområde ved Skallerup Klit. Du kan straks ved ankomsten nyde den fantastiske udsigt, der er fra huset. Der er fine terrasser rundt om husets vest- og sydside, og huset er beliggende på en meget stor og ugeneret grund,der delvist er udlagt som naturgrund og delvist holdes som plæne.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Ikke langt fra huset ligger Skallerup Seaside Resort, der byder på et væld af muligheder og aktiviteter for hele familien, samt et badeland med romersk wellnessbad. Lidt længere mod syd ligger Lønstrup, den charmerende lille fiskerby med masser af kunstbutikker og restauranter og muligheden for at bestige den vandrende sandklit Rubjerg Knude.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Lønstrup. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv