Flot og velholdt feriehus i populært område nord for Løkken by.
Hus-ID: LK324Velholdt feriehus til hele familien i det populære Furreby lidt nord for Løkken.
Velkommen indenfor
Det smukt udstyrede hus er holdt i lyse farver og er overalt meget pænt og hyggeligt indrettet. Samlingspunktet er det åbne køkken-alrum med spiseplads, brændeovn og højt til loftet. Huset råder over fire soveværelser og to badeværelser, hvoraf det ene er ekstra rummeligt med dobbelt håndvask og sauna – her er god plads til en dejlig familieferie. Huset er godt udstyret med pæne møbler, moderne faciliteter og nyttige hjælpemidler, som f.eks. vaskemaskine og tørretumbler.
Nyd livet udenfor
Rundt om huset er der anlagt en dejlig stor terrasse, hvor der mod sydøst er opsat læhegn, så morgenkaffen kan nydes i solen og med læ for vinden. På naturgrunden er der masser af plads til at lege og spille bold, så i alt absolut gode betingelser for at nyde den danske sommer i fulde drag med solbadning, grillmåltider og familiehygge. Der er havemøbler, liggestole og grill til rådighed i huset. Derudover er der mulighed for at oplade el-bil ved huset.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger lige nord for Løkken by og har kun små 500 meter til en af Vestkystens bedste strande. Den nemmeste vej er på gåben ad Rønnevej og Gåsestien, så står man på Løkken Strand med Vesterhavets blå bølger foran sig og kilometervis af hvidt og blødt sand under fødderne. Løkken er ikke uden grund en af Danmarks mest populære feriebyer med et væld af aktiviteter og gode cafeer og restauranter, og i overkommelig køreafstand herfra finder man både Børglum Kloster, Family Farm Fun Park og det kæmpestore Faarup Sommerland med sjove forlystelser til både store og små.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Løkken. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv
Vand inklusiv