Charmerende spahus med havudsigt og spektakulær adresse
Hus-ID: LK1862Dette lille sommerhus er perfekt til en parferie! Det skyldes ikke kun husets charmerende atmosfære, spabad og solrige terrasse, men også den spektakulære beliggenhed: Huset ligger nemlig lige ud mod den stejle klint, der skaber en brat overgang mellem sommerhusområdet og Nr. Lyngby Strand.
Velkommen indenfor
På grund af den særlige adresse kan I hilse på Vesterhavet, så snart I står op og går ud for at sætte morgenkaffen over. I stuen og det integrerede køkken er der nemlig havudsigt mod sydvest – og mens kaffen brygger færdig, kan I passende stå ved vinduet og falde i staver over det smukke syn. Er det køligt udenfor, kan I lade brændeovnen sprede varme og hygge i det dejlige opholdsrum, og når I kommer hjem fra dagens udflugter, kan I forkæle jer selv med et spabad på badeværelset. Tilbringer I aftenen hjemme i huset, kan I beundre solnedgangen over havet og måske se en god film i sofaafdelingen, inden I går til ro på husets lyst indrettede soveværelse.
Nyd livet udenfor
Solskinsvejr og vesterhavsudsigt er en herlig cocktail, der oplagt kan indtages på sommerhusets sydvestvendte terrasse. Får I brug for lidt skygge, kan I finde parasollen frem, og sidst på dagen kan I gøre grillen klar og forberede et lækkert aftensmåltid i de herligste naturomgivelser.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhusgrunden ligger i første række til klinten, og for enden af grunden fører en stejl trappe ned til Nr. Lyngbys dejlige strand. Turen derned kan I tage flere gange dagligt, hvis I vil have en dukkert i Vesterhavet eller gå en tur langs med kysten. Fra toppen af klinten har I et godt overblik over kysten, hvor mange paraglidere benytter sig af det særlige landskab til at udføre deres svævekunst. Surfere bliver også lokket til Nr. Lyngby, og der er for øvrigt mulighed for at fiske fra stranden. Skal hele ferien ikke foregå her i byen, kan I køre til Løkken, Rubjerg Knude, Børglum Kloster eller nogle af de andre fine udflugtsmål i lokalområdet.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Løkken. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv
Vand inklusiv