Ny­renove­ret træ­som­mer­hus på en skøn adresse i Rubjerg

Hus-ID: LK1853
Zobelvej 4, Rubjerg
5 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Kun hunde tilladt

Som­mer­hus­char­men er ikke til at overse her på Zobelvej 4 i Rubjerg. Dette ny­renove­re­de træsommerhus er utroligt hyggeligt indrettet, og så ligger det tilmed i naturskønne om­gi­vel­ser få hundrede meter fra Ve­ster­ha­vet.

Velkommen indenfor
Det 70 m2 store sommerhus har ligget på denne idylliske plet siden 1972, og i 2021 er det blevet renoveret. På trods af op­frisk­nin­gen har det fået lov til at bevare sit klassiske udtryk, så der er en varm og ind­by­den­de atmosfære inden døre – præcis sådan som et rigtig sommerhus skal være. Planløsningen byder på tre gode soveværelser og et badeværelse med brus, og så er der selvfølgelig også et køkken, der ligger i åben for­bin­del­se med husets stue. Her er skønt at være i al slags vejr, både når som­mer­so­len får jer til at åbne havedørene på vid gab, og når efterårets be­gyn­den­de kulde inviterer til sofahygge med varm kakao og ild i brændeovnen.

Nyd livet udenfor
Syd og vest for som­mer­hu­set kan I se frem til at slikke sol og dase på ter­ras­ser­ne, der er udstyret med havemøbler, lig­ge­sto­le, grill og parasol. Nær som­mer­hu­set er græsplænen pænt holdt, så her kan I spille bold, og derudover er resten af den 2.200 m2 store grund holdt som na­tur­grund. Der er lavet en ind­heg­ning på et stykke af grunden hvor det vil være muligt for en hund at frit rundt.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Zobelvej er en lukket vej i udkanten af Rubjerg-området, så som­mer­hu­set har en af de yderste adresser mod kysten. Den stejle Lønstrup Klint, som kystskrænten her på strækningen hedder, gør kyst­land­ska­bet ekstremt smukt og dramatisk – og fra toppen har I en fan­ta­stisk udsigt over det mægtige Vesterhav. For na­tu­rel­ske­re og andre aktive typer er området perfekt til at vandre i, og helt oplagt er det at tage turen til Rubjerg Knude, der løfter sig 90 meter over havet. Skal al tiden ikke bruges på stranden eller ude i naturen, har I nem adgang til Løkken og Lønstrup, som begge er hyggelige udflugtsmål.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Løkken. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

5 voksne
2 stk husdyr
70 m² hus
2.200 m² grund
Bygget i 1972
Renoveret i 2021
Brændeovn
Elvarme

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

2,3 km til re­stau­rant
8,6 km til golfbane

Regler

Husdyr: Kun hunde tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Løkken

Feriepartner Løkken

Velkommen til Løkken, hvor du kan nyde smukke kystlandskaber og en livlig bymidte. Vores dedikerede team kender området og hjælper dig med at finde det perfekte sommerhus. Uanset om du søger afslapning eller eventyr, står vi klar til at gøre din ferie uforglemmelig. Oplev det bedste af Nordjylland med os som dit lokale udlejningsbureau, og lad os sørge for, at din ferie bliver noget helt særligt.

Feriepartner Løkken

Lignende sommerhuse