Hyggeligt og smagfuldt sommerhus med skønne terrasser.
Hus-ID: LN1370Hyggeligt og smagfuldt sommerhus med skønne terrasser.
Lyst og skønt sommerhus med dejlig sommerhusstemning. Her kan man hygge sig inden døre eller på en af de dejlige terrasser.
Velkommen indenfor
Sommerhuset er lyst indrettet med moderne møbler. Her er loft til kip, som gør at stuen virker rummelig. Køkkenet ligger i åben forbindelse til stuen. Der er to soveværelser; et med dobbeltseng og et værelse med en køjeseng samt en enkeltseng. Badeværelset er mindre men funktionelt. Sommerhuset bærer præg af god smag. Her er hyggeligt og brændeovnen er med til at fuldende den gode sommerhusstemning. Fra stuen er der udgang til én af sommerhusets to overdækkede terrasser.
Nyd livet udenfor
Sommerhuset ligger på en stor grund med masser af plads til familien af udfolde sig på. Der er store terrassearealer og især de to overdækkede terrasser, gør at man kan opholde sig ude uanset vejret. Grunden ligger skønt i læ og er omkranset af træer, så her kan man opholde sig helt ugeneret.
Kom tæt på de lokale oplevelserSommerhuset ligger i et roligt område tæt på havet og stranden. Her er nedgang til stranden via en trappe og huset ligger i gåafstand til Lønstrups hyggelige hovedgade. Her findes masser af små butikker med kunsthåndværk og arbejdende værksteder, små hyggelige cafeer, iskiosker, spændende tøjbutikker præger også gadebilledet. Lidt nord for Lønstrup ligger Skallerup Seaside Resort, som byder på aktiviteter for hele familien.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Lønstrup. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv