Moderne sommerhus med lækre detaljer og fan­ta­stisk havudsigt

Hus-ID: LN1917
Vigsøvej 1, Lønstrup Strand og By
6 gæster
2 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Kun hunde tilladt

I får fuldt udbytte af at bo tæt på stranden i dette flotte og moderne ind­ret­te­de sommerhus. Takket være den at­trak­ti­ve placering i Har­re­ren­den, bare 70 meter fra kysten, kan I nemlig spise frokost og drikke ef­ter­mid­dagskaf­fe med smuk udsigt til Ve­ster­ha­vet, uanset om I sidder ved spi­se­bor­det eller på terrassen.

Indendørs

Under opførelsen af som­mer­hu­set i 2013 blev det udstyret med store, ve­st­vend­te vin­du­es­par­ti­er, så fra stuen kan I nyde den fan­ta­sti­ske udsigt over kystens hy­ben­bu­ske og det blå hav. Åbner I havedørene, kan I samtidig invitere den friske, salte som­mer­luft indenfor, og hvis det er køligt i vejret, kan I tage ind­byg­nings­pej­sen i brug og glæde jer over, at der er gulvvarme i hele huset. I det hele taget er som­mer­hu­set et lyst og stilfuldt be­kendt­skab med mange gode detaljer. For eksempel er der loft til kip med aku­stik­pla­der i alle rum, og stuen har åben for­bin­del­se til et grebsfrit køkken, der giver jer en lækker ramme om madlavningen. Mor­gen­ba­det kan foregå på det pæne badeværelse, hvis ikke I benytter jer af ude­bru­se­ren i stedet, og med to soveværelser og et anneks er der sen­ge­plad­ser til seks personer.

Udendørs

Det delvist overdækkede ter­ras­se­miljø mod vest er det helt rette sted at sidde, hvis I vil have mest muligt ud af ha­vud­sig­ten. Er det i stedet læ og sol, I higer efter, er der stor sand­syn­lig­hed for at finde begge dele i den sydvendte, lukkede gårdhave, der ligger mellem huset og annekset. Har I brug for at skylle sand og saltvand af, når I vender hjem fra strand­t­u­ren, er det rart at have en udebruser, og på de lyse som­mer­af­te­ner er der mulighed for at grille.

Be­lig­gen­hed

Den lille, lukkede Vigsøvej fører lige ned til Ve­ster­ha­vet, og I skal kun tilbagelægge 70 meter, før I når frem til vand­kan­ten. Vil I på en længere tur, kan I følge den fine sti, der går langs med havet, og der er også bænke, hvis I får brug for en pause i de naturskønne om­gi­vel­ser undervejs. Skallerup Seaside Resort ligger knap halvanden kilometer væk, hvis I tager turen til fods, og den char­me­ren­de kystby Lønstrup har I også nem adgang til. Den fan­ta­sti­ske natur ved Rubjerg Knude er helt klart værd at opleve, og en køretur nordpå til havnebyen Hirtshals kan også anbefales, når I holder ferie på disse kanter.

GRATIS! Udlån af trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Fe­ri­e­part­ner-bureau).

Andre faciliteter

6 voksne
2 stk husdyr
60 m² hus
Bygget i 2013
Havudsigt
Brændeovn
Elvarme

Rum

Anneks
Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Soverum : 2
Stue

Afstande

1,0 km til re­stau­rant
3,8 km til golfbane

Regler

Husdyr: Kun hunde tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

Rengøring inklusiv

For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Lønstrup

Feriepartner Lønstrup

Lønstrup er en lille gemt perle på den yderste vestkyst med den smukkeste natur, den spektakulære Lønstrup Klint, Danmarks største koncentration af kunsthåndværkere, og ikke mindst det ikoniske Rubjerg Knude Fyr. I den hyggelige hovedgade, i det gamle fiskerleje midt i Lønstrup, finder du Feriepartners kontor. Vi er lokale, og kan guide dig til de allerbedste ferieoplevelser – og de små hemmelige steder.

Feriepartner Lønstrup

Lignende sommerhuse