Velindrettet træsommerhus med en skøn udsigt
Hus-ID: LK347Kvadratmeterne er supergodt udnyttet i dette hyggelige træsommerhus, der er indrettet med både spabad, sauna og et flot, moderne køkken. Den smukke udsigt pynter bestemt også, for gennem vinduerne kan I skue lige ud på Furrebys klitter og langt ud over landet helt til Børglum Kloster.
Velkommen indenfor
Det er ikke lige til at se udefra, men faktisk er dette hus opdelt i tre niveauer: I stueplan ligger køkken og stue i åben forbindelse, og et soveværelse med dobbeltseng samt et badeværelse. Flere kvadratmeter finder I, hvis I tager trappen ned til kælderen, hvor både spabadet og saunaen er placeret. I trapperummet står der på praktisk vis en vaskemaskine og tørretumbler. Endelig har I adgang til en hems fra køkkenet, og her ligger en madras, som kan bruges til både overnatning og afslapningsstunder. Størstedelen af tiden kommer I formentlig til at hygge jer i stueetagen, som er lyst og stilfuldt indrettet med moderne møblement og en brændeovn – og så er det netop også herfra, at udsigten er helt forrygende.
Nyd livet udenfor
Sommerhuset ligger på en skrånende klitgrund og dermed højt i landskabet, hvilket er forklaringen på det flotte panoramavue ind mod land. Udsigten er særligt flot fra den østvendte terrasse, mens det vestvendte terrasseområde ligger mere ugeneret ind mod klitten.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Mens I sidder og nyder de fredsommelige omgivelser, får I måske også selv lyst til at udforske det smukke lokalområde. Børglum Kloster, som I kan se ude i horisonten, ligger cirka fem kilometer væk, og der er endnu kortere til Løkken, hvor I kan hygge jer med at shoppe, fiske fra molen, køre gokart i Action House eller noget helt fjerde. Der er der også god grund til at blive tæt på sommerhuset, for lige på den anden side af klitterne venter Vesterhavet og Furreby Strand, som er en skøn sandstrand med masser af plads til at løbe, lege og dase dagen lang.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Løkken. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv