Dejligt sommerhus for børnefamilier ved Grønhøj Strand
Hus-ID: LK1104Hyggeligt og velholdt sommerhus ved Grønhøj Strand med gode faciliteter inde og ude
Et fint sommerhus med god beliggenhed tæt på Vesterhavet og den skønne ferieby Løkken.
Indretning
I kommer ind i sommerhuset gennem entreen, som indeholder vaskemaskine og tørretumbler, og herfra er der adgang til køkkenet, stuen, de tre værelser og badeværelset, hvor I nemt og billigt kan skabe lidt wellness-stemning ved at tænde op i saunaen. I stuen er et stort vinduesparti, som både giver rummet et godt lysindfald og en dejlig udsigt til haven, og det er også herfra I kan træde ud på den overdækkede terrasse. Sommerhuset er gennemgående lyst og venligt indrettet med pæne møbler, og med ild i brændeovnen indfinder den hyggelige stemning sig også hurtigt.
Udendørs
Sommerhuset ligger på en afskærmet plænegrund, så I kan opholde jer udendørs i ro og fred for nysgerrige blikke og tilfældigt forbipasserende. Den 40 m2 store terrasse giver gode muligheder for at nyde solen, og om aftenen kan I trække ind under den overdækkede del og nyde grillmåltider og sommerens ekstra lange timer. Til børnene er her sandkasse og masser af plads til boldspil og leg.
Beliggenhed
Vesterhavet ligger kun 650 meter fra sommerhuset. I kan tage den nemme vej på gåben ad Isabellavej/Hildavej til sti nr. 6, som fører lige ned til den kilometerlange, hvide og brede strand. Om sommeren har I en halv kilometer til en lille købmandsbutik, hvor I kan få morgenbrød og andre småting, mens de større indkøb nemmest gøres i Løkken 5km nordpå. Vi anbefaler også en dag eller to i Danmarks bedste forlystelsespark, Faarup Sommerland, eller en hyggelig køretur op langs vestkysten med besøg i de små feriebyer Lønstrup og Tversted, inden I når til Skagen og det nordligste punkt i Danmark, Grenen.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).