Et skønt sommerhus med swimmingpool og spabad
Hus-ID: LK850Med så gode rammer er man sikker på en dejlig og vellykket ferie med gode aktiviteter for børn og voksne.
Indretning
Et dejligt sommerhus med varm og indbydende indretning. I midten er deret stort opholdsrum bestående af et nyt flot køkken, spisestue og stue med brændeovn, og udsigt over den flotte grund gennem de store vinduer. En helt igennem hyggelig og afslappende atmosfære. Med fire værelser og to badeværelser er her plads til to familier, og det endda uden kø til morgenbadet. Af børnevenlige tiltag kan nævnes barneseng- og stol, gulvvarme på badeværelser, og vaskemaskine og tørretumbler. De lidt større børn vil sikkert sætte pris på det trådløse og gratis internet, så de kan spille og skrive på deres medbragte pc eller tablet. Fra spisestuen er der adgang til det store poolrum, som børnene hurtigt vil afprøve.
Poolrum
Poolrummet er et stort og dejligt rum med masser af lys fra de store vinduer. Det 16m2 store bassin giver mulighed for at lege og plaske, og i spabadet kan man slappe af og løsne musklerne efter en lang dag ved stranden. Her er adgang til sommerhusets store badeværelse med bruser og sauna, og på de varme dage kan man åbne op til terrassen.
Poolstørrelse:
L 4,8 x B 3,35 x D 1,2 m.
Udendørs
Fra stuen er der adgang til en sydvendt og delvist indhegnet terrasse, hvor der kan grilles og hygges på de lune sommeraftener. Den ligger i hjørnet mellem sommerhuset og poolafdelingen, så her er både læ og fred og ro fra forbipasserende. Til børnene er her gyngestativ og god plads til leg i klitterne.
Beliggenhed
Fra sommerhuset er der kun 300 meter til stranden i Grønhøj. Her kan man bruge mange timer på at bade, soppe og bygge sandslotte; selv i dårligt vejr er Vesterhavet fascinerende og det er skønt at blive blæst igennem af den friske havluft. Grønhøj er også et godt udgangspunkt for at tage på udflugter rundt i hele området: i Saltum ligger Faarup Sommerland, i Blokhus finder man et stort subtropisk badeland, i Løkken kan man købe håndlavede bolcher, og ved Lønstrup kan man bestige den vandrende sandklit Rubjerg Knude. Det er bare at vælge ud og planlægge.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).