Fint sommerhus med spa og sauna nær stranden
Hus-ID: LK1851I kan se frem til en skøn ferie, når den bliver holdt her i dette fine sommerhus, der ligger på en lukket vej i Nr. Lyngby. Inden døre er både spabadet, saunaen og brændeovnen med til at skrue op for hyggefaktoren, og ude er der god plads til at slikke sol på terrassen og lege på græsplænen.
Indretning
Hele familien kan sagtens være med, for både store og små kan trives i det 118 m2 store sommerhus. På de tre soveværelser er der i alt syv sengepladser – og så er der for øvrigt madrasser på hemsen, hvis I vil bruge den som en alternativ soveplads eller som hyggekrog i løbet af dagen. Der er nu også masser af plads til at hygge sig i husets lyse opholdsafdeling, hvor et velindrettet køkken-alrum ligger i åben forbindelse med en stue, der lokker med brændeovn, bløde siddemøbler og TV med Chromecast. Fra stuen går turen videre til en dejlig udestue, der er udstyret med store vinduer og har direkte udgang til terrassen. Trænger I til varme og afslapning, er det heldigt, at der er både spabad og sauna på det største af husets to badeværelser.
Udendørs
På den 1.287 m2 store grund er der gynger og sandkasse til de yngste børn, mens græsplænen kan anvendes til alt lige fra solbadning, havespil og til vandkamp. Foretrækker I at sidde i en magelig havestol med en god bog eller en kølig drink, kan det oplagt foregå på terrassen, der måler hele 60 m2 og smyger sig rundt om huset
Beliggenhed
Fra adressen på Kaskelotvej er der kun ganske kort afstand til Nr. Lyngbys smukke kyst, der byder på stejle skrænter og en fænomenal udsigt over Vesterhavet. Vil I helt ned på stranden, kan I få hundrede meter fra huset tage trappen ned ad skrænten, og ellers er der en nedkørsel lidt længere væk, hvis det er at foretrække. På grund af det dramatiske kystlandskab tiltrækker Nr. Lyngby mange paraglidere, men I kan nu også holde ferie i den lille kystby for at slappe af og nyde naturen på mere rolig vis. For eksempel med et dyp i havet eller en gåtur langs med kysten – og et efterfølgende besøg på den hyggelige, lokale pub.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
GRATIS BADELAND INKLUSIV! Fri og ubegrænset adgang til badeland (Blokhus Feriecenter) hele året!