Luksushus med havudsigt og smuk beliggenhed i klitterne ved Kettrup Bjerge
Hus-ID: LK157Flot Sommerhus med havudsigt og pragtfuld beliggenhed i klitterne ved Kettrup Bjerge.
Et dejligt og familievenligt sommerhus i høj kvalitet, med praktisk indretning og tæt på Vesterhavets bølger.
Indretning
Huset er særdeles velegnet til en ferie med børn. Her er barnestol og plads til puslepude samt vaskemaskine og tørretumbler, og med den praktiske indretning, hvor værelser og badeværelse er samlet i den ene ende af huset, kan man putte børnene i fred og ro. Køkkenet er åbent og har alle nødvendige hjælpemidler, og fra opholdsstuen og den store solstue strømmer lyset ind gennem de store vinduespartier, og man kan nyde udsigten til havet på den anden side af klitterne. Dyr har ikke adgang i huset og overalt er lagt klinke- eller trægulv, så også allergikere kan holde en afslappende ferie her.
Udendørs
Den store naturgrund indbyder til leg og tumlen. De høje klitter skærmer grunden af og giver god læ for Vestenvinden. Der er træterrasse rundt om hele huset i forskellige niveauer, så det er muligt at følge solen hele dagen, og med gode havemøbler, liggestole og grill kan man udnytte soltimerne fuldt ud.
Beliggenhed
Kettrup Bjerge er et fantastisk område for naturelskere. Her er et blandet landskab med bakker, skov, mose, klit og strand, og med et stort udbredt stisystem er det nemt at komme rundt på cykel eller gåben. Huset ligger kun 250 meter fra Vesterhavet, så det skal nok blive til en dukkert eller to i bølgerne. Kører man nordpå langs Vestkysten møder man flere dejlige danske feriebyer: Løkken, Lønstrup, Tversted og Skagen, alle med gode seværdigheder, attraktioner og skønne spisesteder.
GRATIS!Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau)