Sommerhus LK1954, Løkken Strand og By, til 17 personer og 2 husdyr
Hus-ID: LK1954Flot moderniseret sommerhus til 17 personer – kort gåafstand til Løkkens bymidte
Indretning
Feriedrømmene kan blive til virkelighed i dette store sommerhus på Søndergade 81. Uanset om I vil slappe af i den flotte stue, hygge jer i aktivitetsrummet eller nyde livet i den store poolafdeling, kan det lade sig gøre – og så er der selvfølgelig også rig mulighed for at udforske bymidten og den flotte strand, når I bor så centralt i Løkken.
Indendørs
Sommerhuset er blevet renoveret i 2022, hvilket tydeligt fremgår af den stilfuldt indrettede opholdsafdeling og flere af de øvrige rum. Inden døre har I hele 339 m2 at brede jer på, og planløsningen passer glimrende til 17 personer. Sengepladserne er fordelt på syv gode soveværelser, der alle er udstyret med tv, og badeværelser er der hele fire af foruden et gæstetoilet og et separat baderum. Et af badeværelserne ligger som del af poolafdelingen, der byder på spabad, sauna og swimmingpool med rutsjebane. Når I ikke bruger tiden her på wellness og leg, kan I spille pool og dart i aktivitetsrummet – eller mødes til lækre middage, filmaftener og andre hyggestunder i husets flotte stue. Et moderne og veludstyret køkken er en integreret del af opholdsmiljøet, og her er der god plads, så I kan nemt gøre madlavningen til et hyggeligt fællesprojekt.
Udendørs
Vest for sommerhuset ligger en delvist overdækket terrasse, hvor I kan slå jer ned omkring havebordene for at drikke eftermiddagskaffe eller grille om aftenen. I baghaven er der også et mindre terrasseareal mod øst, og på græsplænen kan I lege og spille bold. Indkørslen er bred, så her kan der sagtens holde flere biler parkeret, og der er for øvrigt mulighed for at oplade elbil ved huset.
Beliggenhed
Fra sommerhuset tager det kun få minutter at gå ind til Løkkens bymidte, så hvis I får spontant lyst til at spise frokost på en café, varer det ikke længe, før I kan sidde ved en af byens hyggelige udendørsserveringer. I Løkken summer feriestemningen især om sommeren, men der er også en hyggelig atmosfære på andre årstider, og Vesterhavet er et storslået syn i al slags vejr. Vil I på stranden, skal I ikke tilbagelægge mere end 600 meter, før I står i det hvide sand langs de karakteristiske, hvide badehuse. En populær aktivitet for legebørn i alle aldre er at besøge Action House, for her er der gokartbane, bowling, lasergame, legeland og meget mere at vælge imellem.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).