Klassisk sommerhus med skøn udestue og 200 meter til stranden
Hus-ID: LK1945Hvis I elsker klassiske, danske sommerhuse og drømmer om at holde ferie tæt på kysten, vil I med garanti falde for Østergårdsvej 36 nær Løkken. Sommerhuset, der ligger her på adressen, er nemlig et charmerende bekendtskab med brændeovn, udestue og en solrig terrasse, og så ligger det i rolige omgivelser bare 200 meter fra stranden.
Velkommen indenfor
Da det 80 m2 store sommerhus blev renoveret, var der fokus på at modernisere og lysne rummene, men samtidig bevare den gode atmosfære, så huset er en optimal base for de, der trænger til at slappe af. Rummene indbyder til at tage den med ro, uanset om det er vejr til at tænde op i brændeovnen og flade ud i stuens sofa, eller om I bruger det meste af ferien i den tilstødende udestue. Hvis I kan lide at lave mad, har I en god arbejdsstation i det åbne køkken, og så er der både bruser og vaskemaskine på badeværelset. Soveværelser er der to af og I har mulighed for at være op til seks personer i huset.
Nyd livet udenfor
Udestuen er god til eventuelle kølige forårsdage eller sommeraftener. Men når når vejret er lunt og solrigt, er det sikkert terrassemiljøet, der vinder prisen som det foretrukne opholdssted. Der er et overdækket areal, men ellers er terrassen åben – hvis man altså ser bort fra afskærmningen og hegnet, der giver læ og sørger for, at hunden ikke løber væk.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Østergårdsvej ender blindt tæt på sommerhuset, og I skal bare ned for enden af vejen og passere en enkelt klitrække, før I står på Løkken Strand. På denne bynære strækning af stranden står de klassiske hvide badehuse på række i sommersæsonen, og der er god plads til at lege, spille strandspil og slænge sig i sandet. En dukkert i Vesterhavet kan måske også friste – eller hvad med et surfkursus eller en time i en sauna på stranden? I bymidten har I alt, hvad hjertet begærer af spisesteder og butikker, og der er blandt andet mulighed for at spille golf, bowle og køre gokart, hvis I er i humør til sjove og udfordrende ferieaktiviteter.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Løkken. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.