Flot træsommerhus med herlig atmosfære og skøn havudsigt
Hus-ID: LN1793Flot træsommerhus med herlig atmosfære og skøn havudsigt
Den smukke havudsigt er helt klart et af plusserne her på Harerenden 53 B – men det er bestemt ikke eneste kvalitet, for dette sommerhus er stilfuldt indrettet, fuld af atmosfære og skønt placeret på en dejlig naturgrund i kort gåafstand til stranden.
Velkommen indenfor
Det charmerende sommerhus har ligget her lige siden 1956, og så sent som i 2019 blev det renoveret på grundig vis. Begge årstal har betydning, for moderniseringen er sket med stor respekt for husets alder og historie, så det har fået lov til at bevare sin personlighed og sin skønne atmosfære. Som et lille charmetræk må I for eksempel stadig gå et-to trin op eller ned, når I bevæger jer fra det ene rum til det andet – og heldigvis er det opholdsrummet, der ligger højst i landskabet, så det er også herfra, at havudsigten er allerbedst. I det stilfulde opholdsrum er brændeovnen, varmepumpen og den flotte køkkenafdeling med til at gøre ferielivet både lækkert og komfortabelt. Der er også åben forbindelse til en hyggekrog med sofa og fladskærms-TV med Chromecast, og husets badeværelse og de tre soveværelser fremstår for øvrigt mindst lige så indbydende og velindrettede.
Nyd livet udenfor
Terrassearealerne spiller smukt sammen med selve huset: Der er flere at vælge imellem og derudover nem adgang til dem alle, såI nemt kan flytte driverlivet ud i det fri, når solen står højt på den blå himmel. Den nordvestvendte træterrasse ligger perfekt i forhold til havudsigten, mens sydterrassen er det helt rette sted at solbade i ugenerede omgivelser. En udendørs bruser er her også, hvis I trænger til at skylle saltvandet af kroppen efter dagens første dukkert.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Når I holder ferie så tæt på Vesterhavet, behøver I bestemt ikke begrænse jer til kun én badetur om dagen. Fra den lille, lukkede vej tager det knap fem minutter at gå ned til vandet, så I behøver ikke pakke den helt store strandtaske, men kan blot hoppe i sandalerne og slænge håndklædet over skulderen. Vil I ind til Lønstrup, er der cirka to kilometer, så her kan I også overveje at tage turen ind til bymidten til fods, når I vil på galleri, ud at spise eller bare daske rundt i de hyggelige omgivelser. Et par kilometer fra sommerhuset finder I desuden Skallerup Seaside Resort, og en kort køretur væk ligger et af lokalområdets smukkeste seværdigheder, nemlig vandreklitten Rubjerg Knude.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Lønstrup. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv