Smagfuldt indrettet sommerhus i Lønstrup
Hus-ID: LN1468Lyst og rummeligt sommerhus med spabad og stor naturgrund
I har godt med plads både inde og ude, når du og dine kære holder ferie i dette dejlige træsommerhus på Havtornvej 9 i Lønstrup. Huset er ikke bare rummeligt, men er samtidig fuld af mange dejlige detaljer, inklusiv en brændeovn i stuen og et spabad på det ene badeværelse – og ude kan I glæde jer til at indtage de solrige terrasser og lade leg og boldspil udfolde sig på græsplænen.
Velkommen indenfor
Sommerhuset har en mere rummelig og fleksibel planløsning end de fleste sekspersoners huse, for der er nemlig fire soveværelser inden døre plus ekstra sengepladser i annekset. Så hvis familiens teenager gerne vil sove for sig selv, kan værelsesfordelingen altså sagtens gå op. Det er også rart, at der er to badeværelser i huset, og så er det ene endda udstyret med et spabad, hvis du vil forkæle dig selv med en time eller to med tilbagelænet wellness. Er du vild med at lave mad, kan du glæde dig til at gå i gang med at kokkerere i husets veludstyrede og åbne køkken. Vil børnene hjælpe til, kan I nemt være flere om at bage boller eller lave lasagne, og når maden kommer ud af ovnen, er det skønt at samles rundt om spisebordet nær brændeovnen og med udsigt til den grønne have.
Nyd livet udenfor
Om sommeren kan måltiderne selvfølgelig også oplagt nydes ude i det fri på de dejlige terrasser, der breder sig rundt om huset. Uanset tidspunktet af dagen er der gode chancer for at finde en solrig opholdsplads med læ, og hvis du hellere vil have skygge, kan du sætte dig ind under overdækningen eller slå parasollen op. Græsplænen på husets store grund kan bruges til både fangeleg og boldspil, hvis du vil aktivere ungerne eller hunden – og hvis de kan underholde sig selv, kan du tage en velfortjent pause, hælde endnu en kop kaffe op og læne dig tilbage i havestolen.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger på en lukket vej i et af Lønstrups hyggelige og rolige ferieområder. De smukke naturomgivelser tiltrækker ikke bare turister, men også et varieret dyreliv, og hvis harer eller rådyr ikke kommer helt ind på grunden, vil du muligvis se dem trippe forbi, når du går ned mod kysten ved Harerenden eller bevæger dig i retningen af Lønstrup Klint. Alt efter vejret kan du bade i Vesterhavet, fiske fra høfderne eller blot beundre udsigten over Vesterhavet fra Lønstrup Strand – og uanset årstiden kan du se frem til nogle hyggelige stunder i kystbyens charmerende midte, der byder på mange fine gallerier, gode spisesteder og butikker med kunsthåndværk.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Lønstrup. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv