Stilfuldt indrettet træhus med vild­marks­bad, sauna og kort afstand til kysten

Hus-ID: LN1924
Heden 4, Lønstrup Strand og By
6 gæster
2 soveværelser
2 badeværelser
Hundevenlig

Stilfuldt indrettet træhus med vild­marks­bad, sauna og kort afstand til kysten
Uanset om vejret indbyder mest til indendørs hygge eller udendørs af­slap­ning i solen, får I en fan­ta­stisk ramme om ferien i dette nybyggede og stilfuldt ind­ret­te­de sommerhus i Lønstrup. Selv på en lidt kølig dag kan I for øvrigt nyde livet ude i det fri, for ter­ras­se­miljøet byder på en skøn wel­l­nes­saf­de­ling med både vild­marks­bad og sauna.

Indendørs
Som­mer­hu­set er et elegant byggeri med træfacade og store vin­du­es­par­ti, og det er blevet opført i 2023. Ikke bare udefra, men også inden døre er huset en fryd for øjnene. Der er nemlig køn sil­de­bens­par­ket på gulvet, loft til kip og lækkert møblement, som sørger for, at I får det særdeles be­ha­ge­ligt. En rummelig entré giver jer adgang til op­holds­af­de­lin­gen, hvor stue og køkken ligger i åben for­bin­del­se. I køkkenet har I gode ar­bejds­for­hold, når der skal kok­ke­re­res, og hvis I vil se film eller serier, er der et stort fladskærms-tv med Chro­mecast nær so­faar­ran­ge­men­tet. Som­mer­hu­sets to dejlige soveværelser og en hyggelig hems byder på sen­ge­plad­ser til i alt seks personer, og endelig er der to badeværelser, hvoraf det ene er med vaskesøjle og det andet med sauna.

Udendørs
Den førnævnte sauna har dør ud til en afskærmet niche med udendørsbruser, og herfra kan I fortsætte videre ud til vild­marks­ba­det. Det er vi­dun­der­ligt at kunne fylde ferierne med udendørs wellness – ikke mindst på de stjer­ne­kla­re aftener, hvor det kan føles helt magisk med et varmt bad i det fri. Som­mer­hu­sets smukke ter­ras­se­miljø inviterer også til mange gode stunder, hvis I vil grille eller bare slappe af i en havestol under pa­ra­sol­len.

Be­lig­gen­hed
Den lille, rolige grusvej Heden ligger i det smukke kyst­land­skab ud mod Lønstrup Klint og i kort gåafstand til stranden ved Ha­re­ren­den. Lønstrup by kan også nås til fods, og her kan I også nemt komme ned til stranden, hvis I vil have en dukkert i Vesterhavet eller lege i sandet. Lønstrup er især kendt for sine mange spændende gallerier og butikker med kunsthåndværk, så hvis I vil have et hånd­gri­be­ligt minde med hjem fra turen, kan I helt sikkert finde noget unikt. Der er også flere gode spi­se­ste­der blandt andet mi­che­lin­re­stau­ran­ten Villa Vest.

GRATIS! Udlån af trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Fe­ri­e­part­ner-bureau).



Andre faciliteter

6 voksne
1 stk husdyr
100 m² hus
Bygget i 2023
Vild­marks­bad
Var­me­pum­pe
Op­va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se : 2
Bryggers
Hems
Køkken
Soverum : 2
Stue

Afstande

800 m til re­stau­rant
3,6 km til golfbane

Regler

Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Lønstrup

Feriepartner Lønstrup

Lønstrup er en lille gemt perle på den yderste vestkyst med den smukkeste natur, den spektakulære Lønstrup Klint, Danmarks største koncentration af kunsthåndværkere, og ikke mindst det ikoniske Rubjerg Knude Fyr. I den hyggelige hovedgade, i det gamle fiskerleje midt i Lønstrup, finder du Feriepartners kontor. Vi er lokale, og kan guide dig til de allerbedste ferieoplevelser – og de små hemmelige steder.

Feriepartner Lønstrup

Lignende sommerhuse