Velholdt sommerhus med havudsigt og kort gåafstand til Nørlev Strand
Hus-ID: LN1433Velholdt sommerhus med havudsigt og kort gåafstand til Nørlev Strand
På den lille, lukkede vej Sandmarken finder I dette velholdte sommerhus til fem personer. Her på adressen får I en skøn ramme om ferielivet, for fra både hus og grund har I udsigt til Vesterhavet, og inden døre er der brændeovn, alkove og andre hyggelige detaljer.
Velkommen indenfor
Atmosfæren er lys og rar i alle rum – ikke mindst i stuen, der er udstyret med store vinduespartier, så både solen og naturomgivelserne inviteres indenfor. På klassisk sommerhusmanér er der loft til kip og lys træbeklædning på væggene, og en brændeovn er placeret strategisk lige ved sofaafdelingen, så afslapningsstunderne kan foregå med frit udsyn til flammerne. Et pænt køkken ligger i åben forbindelse med stuen, og så er der for øvrigt en alkove i rummet, hvor I kan fordybe jer i dagens avis, få en middagslur eller ligefrem overnatte. Derudover er der mulighed for at sove på husets to gode værelser, hvoraf det ene er med dobbeltseng og det andet med to enkeltsenge, der kan skubbes sammen til en dobbeltseng. Et badeværelse med bruser og gulvvarme hører også med til planløsningen, og ved entréen er der et lille depotrum med vaskemaskine.
Nyd livet udenfor
Fra den store naturgrund kan I se ud over det smukke landskab og endda nyde synet af Vesterhavet, der breder sig få hundrede meter væk. Den strandnære beliggenhed betyder, at I har frisk havluft i næseborene, når I leger i græsset eller slapper af på husets terrasser, hvoraf den ene er delvist overdækket. I har selvfølgelig havemøbler og liggestole til rådighed, og der er også en grill, så I kan afslutte dagen med et sommerligt måltid under åben himmel.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sandmarken ender blindt, så det er kun naboerne på vejen og deres eventuelle gæster, der passerer forbi i bil. Jeres egen bil kan I passende lade stå, når I vil ud til havet, for der er kun 340 meter til Nørlev Strand, og turen kan foregå via en lille sti gennem kystlandskabet. Lidt længere væk ligge HAVS, der ikke bare er en café og livsstilsbutik, men også arrangerer outdoor-aktiviteter og står for cykeludlejning. På cykel tager det 20 minutter at køre til den hyggelige ferieby Lønstrup, der ligger cirka seks kilometer nede langs med kysten.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Lønstrup. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv