Char­me­ren­de sommerhus med sauna – bare 60 meter fra stranden

Hus-ID: LN1949
Sommervej 14, Nørlev Strand
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Kun hunde tilladt

Når du holder ferie i dette char­me­ren­de sommerhus i Nørlev Strand, bor du bare et par minutters gang fra vandet. Ja, faktisk er du så tæt på, at du kan høre Ve­ster­ha­vets brusen fra huset, og det er et skønt lydtapet, når du slapper af på terrassen eller leger med børnene eller hunden på na­tur­grun­den.

Velkommen indenfor

Hvis du trænger til at tage fe­ri­e­da­ge­ne i helt roligt tempo, kan du glæde dig til at slappe af i husets hyggelige om­gi­vel­ser. En stilfærdig pause i badeværelsets sauna er måske lige det, du har brug for, og der er også rig mulighed for at sove godt og længe på de tre soveværelser. De fleste af døgnets vågne timer kommer nok til at udspille sig i stuen, hvor du kan slænge dig i sofaen med en spændende bog eller udfordre familien i Scrabble eller kortspil. Brændeovnen kan tages i brug, hvis det er køligt udenfor, og når det er ved at være spisetid, er det rart at stå og kokkerere i det ve­lud­sty­re­de åbne køkken.

Nyd livet udenfor

Hvis en som­mer­hus­fe­rie rimer på sol­bad­ning og havespil for dig, er det skønt at have en god terrasse og en stor grund til rådighed. Og det har du her på Sommervej 14, for rundt om huset er der flere dejlige ter­ras­se­områder og en græsplæne omgivet af duftende hy­ben­bu­ske. Den største terrasse er helt aflukket, så familiens hund eller de yngste medlemmer kan lege i trygge rammer – når I altså ikke tumler sammen i det grønne med fangeleg, frisbee og boldspil. Og når dagen går på hæld, kan du starte grillen, sætte dig godt til rette i ha­ve­sto­len og nyde områdets fredelige atmosfære, måske endda med lyden af Ve­ster­ha­vets bølger i bag­grun­den.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser

Hvis det ikke er nok at lytte til bølgebrus og mærke den friske luft, kan du gå den korte tur ned til Nørlev Strand, hvor synet af Ve­ster­ha­vet nok skal imponere. En badetur kan sagtens lade sig gøre, så ofte du vil, når du bor så tæt på stranden – og så er der for øvrigt kort afstand til HAVS Nørlev, der udover at have café og isbutik også står for at arrangere sur­f­kur­ser og andre outdoor-ak­ti­vi­te­ter. Skallerup Seaside Resort, der har badeland, bowling og re­stau­ran­ter, ligger for øvrigt knap halvanden kilometer fra som­mer­hu­set, og fra Nørlev Strand kommer du hurtigt frem til den char­me­ren­de kystby Lønstrup.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Lønstrup. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

6 voksne
1 stk husdyr
67 m² hus
1.234 m² grund
Bygget i 1967
Renoveret i 2024
Elvarme
Op­va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

250 m til stranden
900 m til re­stau­rant
4,5 km til golfbane

Regler

Husdyr: Kun hunde tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Lønstrup

Feriepartner Lønstrup

Lønstrup er en lille gemt perle på den yderste vestkyst med den smukkeste natur, den spektakulære Lønstrup Klint, Danmarks største koncentration af kunsthåndværkere, og ikke mindst det ikoniske Rubjerg Knude Fyr. I den hyggelige hovedgade, i det gamle fiskerleje midt i Lønstrup, finder du Feriepartners kontor. Vi er lokale, og kan guide dig til de allerbedste ferieoplevelser – og de små hemmelige steder.

Feriepartner Lønstrup

Lignende sommerhuse