Midt i Ulvshale skov på en naturgrund finder du det her ældre træsommerhus.
Hus-ID: 2034Her kan I holde ferie og komme helt ned i gear. Her er samværet og roen i højsæde uden den store luksus.
Velkommen indenfor
Huset som er enkelt indrettet, har en åben køkken/stue løsning. Her er brændeovn og 2 stole så I kan sidde og nyde brændets knitren. I stuen er der også en varmepumpe og en dobbeltseng, som ungerne kan bruge som hyggehjørne og soveplads. Sommerhuset har et soveværelse med dobbeltseng til jer og endnu et værelse med en babyseng og en dobbelt sovesofa. Her bor man efter princippet ”Less is more”.
Nyd livet udenfor
Sommerhusets have er en stor naturgrund midt i skoven. Fra huset har I 600 meter til kysten og 1300 meter til Ulvshale Strand. Der er udgang til havens delvis overdækkede terrasse fra både stuen og køkkenet. Her kan I grille og nyde den ægte feriestemning. Når roen sænker sig og børnene sover kan I sidde herude og nyde freden med et glas vin.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Her har I det ideelle udgangspunkt for en fantastisk ferieoplevelse. Perfekt for familien som ønsker at bo midt i den danske skov, hvor naturen byder på et rigt dyre- og planteliv og hvor I kan udforske områdets mange muligheder. Tag på gode gåture og nyd strandlivet, og besøg den nærliggende campingplads for at handle i den lille kiosk. Sommerhuset ligger desuden kun 9 km fra den charmerende gamle handelsby Stege med gode indkøbsmuligheder og sine mange caféer og restauranter, samt et væld af spændende butikker med lokalt kunsthåndværk og ikke mindst de berømte tirsdagsmarkeder i sommersæsonen.
Oplev øen Nyord og den imponerende Møns Klint inden for få kilometers afstand.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv