Flot og moderne renoveret fritidshus i dejligt naturområde
Hus-ID: M17018Indendørs
Indgang til huset fra den lille hyggelige terrasse på bagsiden af huset, hvor man træder direkte ind i husets skønne køkken-alrum, som tilbyder en spisebordsafdeling med god udsigt til haven, et top-moderne køkken fra 2020 samt adgang til nyrenoveret badeværelse fra 2021, som indeholder bruser, WC samt god gulvvarme og en håndklædervarmer/tørrer. Videre gang i huset ligger den pæne åbne stue, hvor både gulve og møbler er blevet udskiftet i 2020, og ydermere tilbyder en god brændeovn samt udgang til den delvist overdækkede træterrasse.
Fra stuen er der ligeledes adgang til husets 3 soverum, som i alt byder på 6 sovepladser samt god skabsplads i 2 af soveværelserne.
Udendørs
Udendørs byder ejendommen på en lækker træterrasse fra 2020, som er delvist overdækket så ydeområdet kan bruges i al slags vejr. God randbeplantning rundt om hele grunden samt masser af græsplæne til boldspil og leg med hele familien.
Beliggenhed
Er man til lange gåture i skøn natur, så er dette hus lige stedet for jer! Et stenkast fra ejendommen ligger Marielyst Enge, som med sine 128 Hektar vild natur, trækfugle samt truede og sjældne dyr, virkelig er et besøg værd! I forbindelse med den ”nye” vilde natur ved Marielyst Enge, ligger også Bøtø Fuglereservat samt den smukke Bøtøskoven. Alt sammen blot en kort gåtur væk fra fritidshuset.
Derudover er der kun ca. 4 km til Marielyst by og torv, som byder på masser af restauranter, indkøbsmuligheder mm.
Og er man stadig på udkig efter mere skøn natur, så ligger den dejlige sandbadestrand kun 1 kilometer herfra, som strækker sig fra Gedser til Nordfalster, og med sine hvide sandstrande og blikstille vand, flere gange er blevet kåret til Danmarks bedste badestrand.