Nybygget fritidshus fra 2022 med spa
Hus-ID: M240Indretning
Skønt fritidshus på en flot grund, indrettet i lyse og indbydende farver overalt indvendigt, og byder på et moderne åbent køkken, med køleskab med fryser, ovn, kogeplader, mikroovn og meget mere.
En lille entré med vaskesøjle, hvorfra der er adgang til husets lille badeværelse, hvor der findes et WC og en bruser. Fra køkkenalrummet er der indgang til husets store badeværelse, som rummer både et spabad og wc.
Efter køkkenet, kommer man til den store og lyse stue, som overalt fremstår i indbydende og pæn stand, med pæne lyse trægulve og lyse vægge. I stuen findes der både sofagruppe og tv, en spisebordsafdeling og en hems med to madrasser.
Fra stuen er der adgang til husets sidste 3 soveværelser, som hver især indeholder en dobbeltseng.
Fra stuen er der ligeledes udgang til den dejlige træterrasse, samt haven.
Udendørs
Med en rigtig dejlig delvis overdækket træterrasse med havemøbler og grill, en skøn have med masser af plads til boldspil og leg har dette hus alt hvad der behøves for en god ferie med hele familien. Derudover er der nybygget legetårn, samt trampolin i feriehuset.
Beliggenhed
Med en beliggenhed i en nyere udstykning i det sydlige Marielyst, men alligevel tæt på den gode badestrand, og kun 750 meter til indkøbsmuligheder.
Placeret på en dejlig og ugeneret grund, i et dejligt område i det syd-vestlige Marielyst.