Lyst og charmerende sommerhus med flot fjordudsigt
Hus-ID: LF13122Måske er det den hyggelige indretning, I først falder for – eller måske er det panoramaudsigten over vandet. Uanset hvad er dette charmerende sommerhus, der ligger lige ud til Kås Bredning, et helt igennem skønt sted at holde ferie!
Velkommen indenfor
Sommerhuset har ligget her i første parket til vandet siden 1962, og i 2018 gennemgik det en større renovering. Resultatet er særdeles vellykket, for alle rum i både stueplan og på første sal fremstår lyse og indbydende. Møblementet er nøje udvalgt, så der er en skøn retrofornemmelse. Man får straks lyst til at sætte sig godt til rette i stuen med en god kop kaffe og en spændende bog – og eventuelt med ild i pejsen, hvis det er vejr til det. Udover stuen rummer stueplan et godt køkken og et pænt badeværelse, og på førstesalen venter to gode soveværelser, der begge er indrettet med dobbeltseng. Som supplement står der en sovesofa i stuen, og derfor er det muligt at samles seks personer i huset.
Nyd livet udenfor
På den 1378 m2 store naturgrund er fjordudsigten selvfølgelig også forrygende. De smukke naturomgivelser kan I beundre fra terrassen, der er delvist afskærmet og dejligt solrig på grund af den sydvestvendte orientering. Foruden græsplæne er der en petanquebane på grunden, og bruseren gør det muligt at tage et udendørs morgenbad eller et hurtigt skyl, når I vender hjem fra strandturen.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger smukt placeret på Hesterøodde, hvor alt ånder fred og idyl. Vejen ender blindt, og den fører lige ned til vandet, så efter bare 100 meter står I på stranden med fri udsigt over bredningen mod Jegindø og Kås Hoved. Hvis I ikke bare går ture og nyder roen her, er der masser af aktivitetsmuligheder i lokalområdet. I kan for eksempel tage til den nærliggende Sillerslev Strand, eller hvad med et besøg i Jesperhus Blomsterpark eller en lang vandretur i det kuperede landskab ved Legind Bjerge? Indkøbene kan nemt klares i Øster Assels – og I kan måske også være heldige at fange noget af maden selv, for der er gode fiskeforhold nær sommerhuset.