Skønt sommerhus i første parket til Dragstrup Vig på limfjordsøen Mors
Hus-ID: LF13132Det er svært at finde et skønnere landskab at holde ferie i end her på Præstegårdsvej 22A ved Dragstrup Vig. Dette dejlige sommerhus ligger i første parket til strandengen og Limfjorden, så I har det smukkeste vue til vandet fra både stuen og terrassen. Og hvis I vil fylde dagene med friske dukkerter, sejlads, kajakroning, cykelture og fiskeri, får I rig mulighed for at boltre jer i de naturskønne omgivelser.
Velkommen indenfor
Sommerhuset, der måler 58 m2, har stået her i fjordlandskabet siden 2001, og det har følgeskab af et godt anneks på 10 m2. Fordelt i de to bygninger er der sengepladser til seks personer, for der står nemlig en dobbeltseng i annekset såvel som på soveværelset, og dertil kommer en god hems med ekstra madrasser. Badeværelset er pænt og praktisk indrettet med bruseniche, vaskemaskine og gulvvarme, men det allerbedste rum er nu stuen, der ligger i åben forbindelse med et veludstyret køkken. Her sørger de store vinduer nemlig for, at I har god kontakt med fjorden – ikke mindst når I slænger jer i det komfortable sofahjørne. I rummet står der for øvrigt en hyggespredende brændeovn, og I har tv med danske og tyske kanaler til rådighed.
Nyd livet udenfor
Med sine 7601 m2 er naturgrunden utroligt stor, og den går helt ned til vandkanten, så man må sige, at I har utrolig nem adgang til fjorden. Mod nord er grunden holdt helt åben af hensyn til panoramaudsigten over vandet, mens tæt beplantning skærmer grunden af til de andre sider. Nærmest huset kan I nyde livet på træterrassen eller lege på græsplænen, og I har for øvrigt mulighed for at boltre jer på den tilstødende legeplads, der tilhører en feriekoloni.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Med sådan en adresse er det oplagt at bruge en stor del af ferien i strandkanten – eller helt ude på vandet, hvis I benytter jer af kajakken, der hører med til sommerhuset. Det er nemt at flette en opkvikkende dukkert eller en daglig fisketur ind i ferieprogrammet, og langs med vigen kan I se frem til at gå de dejligste ture. Der er også mange andre naturperler at opleve på Mors, inklusiv molerskrænterne Hanklit og Feggeklit, Salgjerhøj og Legind Bjerge. Nær Nykøbing Mors ligger en golfbane, og turen til Jesperhus Blomsterpark tager bare 20 minutter, hvis børnene skal forkæles med en tur i egnens sjoveste forlystelsespark.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv