Bolig til 22 personer med mulighed for leje af festlokale i smukt stenhus
Hus-ID: MS67407Frederiksberg ligger på det sydlige Langeland med udsigt over bæltet. Ejendommens historie kan dateres tilbage til 1810, hvor flere bondegårde tilhørende Tranekær blev sammenlagt til enheden Frederiksberg. Ejendommen blev opkaldt efter Frederik lensgreve Ahlefeldt-Laurvig. I dag hører Frederiksberg sammen med Hjortholm Gods. Hovedbygningen er fra 1871 og opført af arkitekt August Klein. I 2012 har boligen gennemgået en renovering, så den i dag fremstår meget stilfuld. Huset råder over 11 soveværelser samt 4 badeværelser. De resterende 11 soveværelser findes på naboejendommen Hjortholm Gods, henholdsvis Kavalerfløjen og Solhuset, der kan tillejes - forhør jer om prisen.
Der er desuden en stor hall, hvorfra man har adgang til boligens TV-stue, derfra til kabinettet, hvor man kan mødes til en drink inden middagen. I billardstuen er også husets bar, herfra er udsigt over haven, markerne og Langelandsbæltet i det fjerne. Der er derudover et landkøkken med åben pejs. I forlængelse af køkkenet er spisestuen. Havestuen har udgang til en østvendt terrasse. Der er ydermere et anretter-køkken samt et bryggers.
Festlokale i gammelt smukt kampestenshus
Stenbygningen er et festlokale med plads til 120 spisende gæster. Væggene er af kampe- og marksten og der er synlige bjælker i loftet. Der er bar med køleskabe. Der er mulighed for at grille i den store indendørs pejs. Der er anretter-køkken med 2 opvaskemaskiner. FESTLOKALEN KAN I PERIODEN 1.4.- 31.12. TILLEJES FOR kr. 3.500,- inkl. rengøring, forbrug og service. Der skal derudover betales kr. 100,- pr. gæst udover de 22. Kontakt os gerne for yderligere information.
Området
Frederiksberg ligger på en ca. 20.000 m2 stor grund, omgivet af smuk natur ca. 6 km nord for sommerhusområdet Bukkemose. Gårdspladsen er i sommerhalvåret hyggeligt indrettet med havemøbler og grill. De nærmeste byer er Kædeby (2 km.) samt Humble og Lindelse (3 km.). Der er ca. 6 km. til golfbanen.